Dansk drengerøvsmagasin stopper på print

Mandemagasinet M! udkommer ikke længere på print, meddeler Bonnier, efter koncernen har gennemført en sparerunde.

Magasinet M lukker og slukker som printmedie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Liliendahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Som et af få magasiner har de forenet skøre historier om gale diktatorer, hurtige biler, gadgets og - naturligvis - nøgne damer.

Men når Magasinet M! udkommer til juni, vil det være sidste gang, at magasinet udkommer på print. Det er resultatet af en sparerunde hos Bonnier, skriver Mediawatch.

Torsdag formiddag har koncernen opsagt 19 medarbejdere, som resultat af den nye momslov, som regeringen vedtog i marts. Den byder, at dansksprogede magasiner, der bliver trykt uden for EU, skal betale importmoms.

Flere magasinudgivere har advaret om, at momsen i værste fald kunne resultere i, at man ville være tvunget til at lukke magasiner.

M! vil dog fortsat udkomme digitalt, siger viceadministrerende direktør i Bonnier Publications, Jens Henneberg til Mediawatch, hvor han samtidig afslører, at drengerøvsmagasinet ikke er så populært, som det har været.

»M! har ikke været så stort et produkt for os, som det var på højdepunktet af sin levetid for 10-15 år siden, men den her momslov blev dødsstødet. Ellers kunne det have fortsat i printudgave et stykke tid endnu,« siger Jens Henneberg.

Til gengæld vil to andre populære magasiner, National Geographic og Digitalt Foto, ikke blive påvirket af sparerunden, oplyser han.

Tilbage i 2008 havde M! ifølge Gallup et læsertal på 295.000 og et oplagstal på 45.799.

Magasinet M! udkom første gang i 1997.