Dansk direktør har sagt op hos Vestas-konkurrent

Danske Michael Hannibal har i flere år været administrerende direktør for offshoreforretningen i Siemens Gamesa, men nu har han valgt at forlade direktørstolen.

Foto: VINCENT WEST

Det skriver Siemens Gamesa i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at fratrædelsen sker frivilligt.

Også finansdirektør Andrew Hall og det mangeårige bestyrelsesmedlem i Gamesa og nuværende generalsekretær i bestyrelsen for det fusionerede selskab José Antonio Cortajarena har også besluttet sig for at forlade selskabet, fremgår det af meddelelsen.

Miguel Ángel López overtager i stedet posten som finansdirektør fra 1. december, mens Andreas Nauen starter som direktør for offshoreforretningen allerede 1 november.

Jürgen Barti starter som generalsekretær i bestyrelsen fra dags dato.

I foråret fusionerede tyske Siemens sine vindmølleaktiviteter med den spanske vindmølleproducent Gamesa.

Den i lyset ændringerne har Siemens Gamesa valgt at udskyde sin ellers planlagte kapitalmarkedsdag 15. november til i midten af februar næste år.