Irerne gør det, finnerne gør det, tyskerne gør det, briterne gør det, og franskmændene gør det. Indfører skærpelser i energikravene ved nybyggerier, der dikterer, at nye huse i perioden op til 2020 skal være på niveau med de såkaldte passivhuse med et minimalt energiforbrug. Eller plusenergihuse, der producerer mere energi, end de forbruger.

Bekymringen fra Rockwool deler man hos Ingeniørforeningen:

EUs nye regler for byggerier skal ses i lyset af, at bygningsmassen i dag står for 40 procent af det europæiske energiforbrug.

Imens står Danmark langt tilbage på banen. Herhjemme træder nye energikrav først i kraft om fem år, i 2015, hvor nyopførte huse skal være lav-energihuse klasse 1.

Det vil sige, at nybyggede huse i Danmark fra 2015 vil bruge op til 25 procent mere energi end nyopførte huse i blandt andet Irland, Tyskland og Frankrig. Og samtidig har vores nabolande haft op til fire år til at indrette sig på nye, skærpede krav.

Den forskel er skadelig - ikke kun for Danmarks klimaindsats, men også for vores konkurrencekraft, lyder det fra byggesektoren.

»Lande som Frankrig, England og Tyskland har sat høje mål, som nok er ambitiøse, men ikke uopnåelige. Hvorfor skal Danmark dog tabe det her slag, når nu vi har bygget en bred vifte af cleantech-virksomheder op inden for byggeriet? For Rockwool som virksomhed er det ikke afgørende, at Danmark er blandt de mest ambitiøse, for Tyskland og England er langt større markeder for os. Men vi har hovedsæde her, og derfor ærgrer det os, at ambitionerne ikke er større,« siger Eelco van Heel, administrerende direktør i Rockwool International, der frygter, at den danske tøven kan koste den danske sektor i konkurrencekraft.

Næsten-0-energi

»Som en stor koncern har vi aktiviteter over hele verden, og er ikke afhængige af Danmark. Men for udviklingen af nye selskaber og kompetencer i byggesektoren betyder det meget, at man har ambitiøse regler og krav at leve op til. Det får man nu i blandt andet Tyskland, Frankrig og England, mens danske virksomheder ikke får udviklingspres lagt på sig.«

Overhalet af Tyskland

»De virksomheder, vi har herhjemme, der leverer energirigtige løsninger til byggeriet, bliver i de her år overhalet af for eksempel tyske selskaber, der nyder godt af bedre tilskud og udsigten til mere ambitiøse lovkrav,« siger Frida Frost, formand i Ingeniørforeningen.

Det er en EU-beslutning fra maj i år, der sætter yderligere gang i medlemslandenes vedtagelse af nye energikrav. Fra udgangen af 2020 skal alle nye bygninger i EU opføres som næsten-0-energi. To år før skal nyopførte offentlige bygninger kunne honorere det krav, og allerede i 2015 skal medlemsstaterne gerne være halvvejs i mål med de nye energikrav.

Frankrig har for længst annonceret plusenergikrav i 2020. Irland indfører allerede i år lavenergihuse klasse 1 og i 2013 CO2-neutralt-byggeri, skarpt forfulgt af Storbritannien.

»Hvorfor vi skal vente til efter 2015 eller 2020 med de forskellige tiltag, forstår jeg ikke. Teknologien er der, vi ved, hvordan vi skal gøre det, og vi ved, at omkostningerne ikke er specielt højere, når først vi får masse bag,« lyder det fra Eelco van Heel.

Lille omkostning

»Hvis hensyn er det, vi varetager, når vi vælger at vente med at skærpe kravene på et område, der står for rigtig meget af vores energiforbrug? Meromkostningen for forbrugeren i byggefasen er omkring 10 pct., men den omkostning bliver så rigeligt tjent ind i husets levetid,« siger Frida Frost.

Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen har oplyst i et svar til Boligudvalget, at der er brug for yderligere evalueringer:

«Der er nu meldt konkrete, skærpede krav ud for 2010 og 2015. De næste par år skal bruges på at indhøste erfaringer, så vi har et bedre grundlag for at melde krav ud til en frivillig energiramme for 2020,« skriver ministeren.