Dansk Byggeri om mangel på arbejdskraft: Der er nok danske hænder

Konjunkturanalyse viser fortsat fremgang for byggeriet, i en situation hvor aktiviteten allerede har trukket lønninger, og dermed priser, op. Men i modsætning til for ti år siden er det primært dansk, og ikke udenlandsk, arbejdskraft, der skal løse problemet.

Arkivfoto. Konjunkturanalyse viser fortsat fremgang for byggeriet, i en situation hvor aktiviteten allerede har trukket lønninger, og dermed priser, op. Men i modsætning til for ti år siden er det primært dansk, og ikke udenlandsk, arbejdskraft, der skal løse problemet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

De gode tider for byggeriet vil blive endnu bedre i de kommende år, vurderer Dansk Byggeri i sin nye konjunkturanalyse, der offentliggøres i dag.

Boligbyggeriet vil stige med 10 procent både i år og næste år og med 6 procent i 2019. Renoveringsopgaver vil stige med 2-3 procent i prognoseårene, og kun for bygge og anlæg til erhverv er der udsigt til et knæk i vækstkurven. Det forventes i 2019, udløst af en faldende anlægsaktivitet.

De gode tider kommer også de ansatte i byggevirksomhederne til gode. Beskæftigelsen i byggeriet krydser i år det langsigtede gennemsnit på 162.000, og Dansk Byggeri forventer, at den vil stige yderligere op til 173.000 i 2019.

Det er imidlertid også her, akilleshælen ligger, for høj beskæftigelse giver risiko for flaskehalse, og bygherrer klager allerede over, at det er blevet dyrt at bygge, fordi lønningerne er presset i vejret.

Lars Storr-Hansen, direktør i Dansk Byggeri, mener dog ikke, der er grund til stor bekymring. Snarere tværtimod: Byggevirksomhederne har vist sig at være gode til at aktivere dansk arbejdskraft.

Det er i modsætning til situationen midt i 00’erne, hvor den store byggeaktivitet kun i ringe omfang kom det danske arbejdsmarked til gode, fordi byggevirksomhederne hyrede folk fra udlandet – ikke mindst fra de dengang nye EU-lande i Østeuropa.

»Dengang blev cirka to ud af tre nye jobs besat af udlændinge. I de seneste år er det kun 30 procent. Men vi oplever ikke, at vi er tæt på kapacitetsgrænsen. Dels har vi taget flere lærlinge ind, og på den måde genereret noget mere arbejdskraft. Dels bliver de ældre længere på arbejdsmarkedet, også inden for bygge og anlæg. Dels frisætter digitalisering og ny teknologi resurser. Endelig er det selvfølgelig også vigtigt, at man bliver ved med at holde et åbent indre marked for arbejdskraften,« siger Lars Storr-Hansen.

Han fremhæver også, at byggevirksomhederne er blevet bedre til at tage folk ind fra kanten af arbejdsmarkedet. Ifølge en analyse har de således fra 2013 til 2015 ansat 9000 medarbejdere, der kom fra kontanthjælp og lignende.

»Selvfølgelig nærmer man sig altid en kapacitetsgrænse, når aktiviteten vokser. Men så længe, vi både kan få de ledige danskere til at flytte rundt, og vi har adgangen til den udenlandske arbejdskraft, er det håndterbart. Så siger vi som fru Merkel: Wir schaffen das,« sammenfatter Lars Storr-Hansen.