De investorer, der har skudt penge i Dansk Bredbaand, får helt sikkert ikke alle deres penge igen.

Selskaber er blevet solgt til elselskabernes fælles fiberfirma Waoo. Og selvom salgsprisen er hemmelig, så kan ComON afsløre, at den slet ikke kommer i nærheden af de enorme summer, som Dansk Bredbaand har brændt af gennem de sidste ni år.

Dansk Bredbaand har siden 2001 præsteret en uafbrudt række af to- og tre-cifrede millionbeløb i underskud. I alt har selskabet tabt 556 millioner kroner, viser en gennemgang af selskabets årsregnskaber. Dertil skal lægges betydelige beløb i gæld konverteret til aktiekapital.

Læs også: Dansk Bredbånd solgt til elselskaber

”Ja, det har været brugt meget store summer på at få 70.000 kunder,” erkender bestyrelsesformand Svenn Dam.

”I starten gik det desværre meget langsommere, end man havde forventet. Men nu er der kommet stærkere interesse for fiberløsninger, og Dansk Bredbaand har det meste af sidste år og hele første halvår i år haft overskud på driften. Derfor er salget kommet på et rigtig godt tidspunkt,” mener bestyrelsesformanden.

100 millioner kroner

Svenn Dam ønsker ikke at afsløre, hvor meget han som sælger har fået ud af handlen. Men på baggrund af selskabets 70.000 kunder kan salgsprisen på Dansk Bredbaand godt fastsættes med et rimeligt kvalificeret gæt. ComON anslår det til at ligge i en størrelsesorden på godt 100 millioner kroner.

Da Bibob med samme antal kunder blev solgt i 2009, indbragte det sælgeren – teleiværksætter Frank Rasmussen – 93 millioner kroner. Dansk Bredbaands mix af fiber-og tv-kunder er formentlig noget mere værdifuldt for køberen end Bibobs mobil-kunder i sin tid var for Telenor.

Bestyrelsesformand Kim Frimer i Waoo ønsker heller ikke overfor ComON at afsløre prisen, men han medgiver dog, at den da i hvert fald ikke var over de 500 millioner kroner.

Læs også: Skæbnetime for bredbåndsbranchen

Hvis ComONs gæt på salgsprisen er bare nogenlunde rigtigt, har det kostet ejerne i omegnen af 450 millioner kroner at holde liv i Dansk Bredbaand gennem de sidste ni år.

For nogle af ejerne er der dog ikke tale om rent tab.

Dansk Bredbaand var nemlig i forvejen delvist ejet af elselskaber.

Et usikkert gæt

Det sjællandske elselskab SEAS/NVE sad som formentlig største aktionær på en tredjedel af aktierne i Dansk Bredbaand.

Andre væsentlige aktionærer i Dansk Bredbaand var ATP og kapitalfonden Dansk Kapitalanlæg, der er ejet af storbanker samt institutionelle investorer som ATP, PFA, og LD.

Ingen af ejerne havde dominerende indflydelse, men blandt de øvrige ejere med store aktieposter finder man det nordøstfynske elselskab, NEF og samt kollegaen Energi Fyn.

Læs også: Dansk Bredbånd straffes med kæmpebøde

Hvordan handlen påvirker netop deres investering er et yderst usikkert gæt.

Fynske NEF har nedskrevet værdien af aktierne i Dansk Bredbaand i det nyligt offentliggjorte årsregnskab til knap en fjerdedel af den oprindelige investering. Det skyldes ifølge ledelsesberetningen, at fremtiden for Dansk Bredbaand var blevet usikker efter at elselskaberne er gået sammen om et fælles selskab.

Det fælles selskab – som siden er blevet navngivet Waoo – står til gengæld til at høste i det m9ndste nogle af frugterne af arbejdet lagt i Dansk Bredbaand.

Waoo fordobler

Mens elselskaberne i alt har cirka 150.00 kunder i form af husstande, der er koblet på deres samlede fibernet, så har det fælles indholdsselskab kun cirka det halve antal kunder, der modtager tv og internet-tjenester.

Med købet af Dansk Bredbaand fordobler Waoo sit kundeantal, og den detalje kan være penge værd, når selskaberne skal forhandle kontrakter med udbyderne.

En anden fordel for elselskaberne er en løsning på de fastlåste kontraktforhandlinger med Dansk Bredbaand. Den gode Sven Damm fastholdt nemlig til de det sidste, at Dansk Bredbaand havde kontraktlige rettigheder til at levere indhold på elselskabernes net – selvom samme selskaber havde besluttet, at kun de selv må levere indholdet i fremtiden.

Læs også: Tro ikke på lavere priser efter teleopkøb

”Det er en stor fordel, at kontraktproblemerne er løst med denne handel,” siger bestyrelsesformand Kim Frimer.

Forhåbentlig for han også flere økonomiske fordele ud af handlen end det blev de foregående ejere af Dansk Bredbaand til dels.

Dansk Bredbaand blev stiftet i 2000. Selskabet var en udløber af den danske afdeling af det svenske dot-com-eventyr Bredbandsbolaget. Det svenske moderfirma krakkede var tæt på at krakke under vægten af enorme mængder varm luft da dotcom-boblen begyndte at briste i 2001 - og efterlod med stor sandsynlighed flere af de daværende investorer med mindst lige så store tab som de senere ejere nu har pådraget sig i Dansk Bredbånd.