Dansk biotek skal ud af andedammen

Førsteklasses forskning gør det ikke alene, advarer venturekapitalisten Jan Leschly, der selv er veteran i medicinalbranchen. Dansk biotek er for dårlig til at videreudvikle og markedsføre sine produkter og overser det amerikanske markeds afgørende betydning.

Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Als
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Han er partner i en venturefond, der hvert år investerer i stribevis af biotekselskaber. Han er styrtende rig og har hele verden som sin arbejdsplads. Og han følger godt med i, hvad der rører sig i dansk biotek. Alligevel har erhvervsikonet Jan Leschly og den venturefond, han står i spidsen for, aldrig investeret én krone i Danmark.

Danske biotekselskaber har nemlig et problem. Mens den danske forskning på området er i verdensklasse, er selskaberne for dårlige til at videreudvikle produkterne og få dem igennem den kliniske afprøvning. Og så er kendskabet til det i særklasse vigtigste biotekmarked, USA, ofte i bund i danske selskaber.

”Hvis det skal have vores interesse, skal selskabet satse på det amerikanske marked. Men mange mangler forståelsen for, at det er nødvendigt med kompetencer udefra for at tiltrække amerikansk kapital. Det er et stort problem for dansk biotek,” siger Jan Leschly.

71-årige Jan Leschlys status i den farmaceutiske industri er ubestridelig, og der bliver lyttet intenst i den danske biotek- og medicinalsektor, når han taler. Med en fortid som topchef i verdens fjerdestørste medicinalkoncern, SmithKline-Beecham, har Jan Leschly, der i dag er biotekinvestor, et generalieblad, som ingen andre danskere kan matche.

I dag er han som partner i den amerikanske venturefond Care Capital i jævnlig kontakt med kapitalhungrende danske biotekselskaber. Bopælen har ligget i USA i 32 år, men interessen for, hvad der sker i Medicon Valley – navnet for biotekklyngen i Øresundsregionen – er stor, og lysten til at investere i Danmark er til stede.

”Science i Danmark er fabelagtig. First Class. Problemet i Danmark er at videreudvikle og kommercialisere produkterne. En mulig løsning for mange selskaber kan være at oprette en filial i USA med en lille gruppe af folk, der har kendskab til markedet og kan opsætte en klinisk plan,” siger Jan Leschly.

De mange år i USA har sat deres præg på sproget, og massevis af engelske gloser sniger sig ind i sætningerne. Berlingske Business Magasin møder den danske erhvervsmand på et hotelværelse i Hotel Phoenix i Bredgade i København, for stamhotellet, D’Angleterre, er under ombygning. Som medlem af bestyrelsen i A.P. Møller – Mærsk gæster han Danmark seks-otte gange om året. Han værdsætter den fortsatte kontakt til dansk erhvervsliv, og han kigger hvert år på adskillige danske biotekselskaber med henblik på en mulig investering.

Vinderbranche på retur: Dansk biotek har i mange år været udset af politikere og investorer til at blive en af dansk erhvervslivs vinderbrancher. I dag sætter mange dog spørgsmålstegn ved drømmen, og dansk biotek er kastet ud i voldsom krise.

Mens biotekindustrien omkring årtusindeskiftet og i årene op til finanskrisen formåede at tiltrække masser af risikovillig kapital, har der været strid modvind de seneste tre-fire år. Det seneste par år er der blot startet fem nye danske biotekselskaber årligt – det laveste niveau siden 1998. Mange selskaber med ellers lovende lægemidler har haft svært ved at tiltrække risikovillig kapital, og en del selskaber er på fallittens rand.

Der er dog også lyspunkter. Sidste år lykkedes det eksempelvis venturefonden Sunstone Capital at rejse 660 mio. kr. i en ny fond, som skal investere i lovende nordiske biotek-virksomheder. Kapitalen fra Sunstone er en tiltrængt saltvandsindsprøjtning til dansk biotek, men Sunstone-millionerne ændrer ikke ved, at kapitalmanglen fortsat er stor.

Lægemidler tager for lang tid: I interesseorganisationen for biotek-, medicinal- og medicoselskaber i Øresundsregionen, Medicon Valley Alliance, kalder administrerende direktør Stig Jørgensen situationen for kritisk for dansk biotek.

”De medicinsk orienterede biotekselskaber – det, som mange kalder rød biotek eller medical biotech – har rigtigt svært ved at tiltrække kapital. Det er noget, der karakteriserer hele verdens biotek,” siger han.

Stig Jørgensen henviser til, at de fleste venturekroner, der er øremærket til biotek, i øjeblikket går uden om selskaber, der måske først kan få lægemidler på markedet om ti år. Biotek med lægemiddelfokus er nemlig ofte en risikabel investering, men det er ellers det, de fleste forbinder med biotek.

I stedet går biotek-midlerne i stort omfang til virksomheder, der producerer bioteknologiske landbrugsprodukter, miljøprodukter, diagnostika eller på anden måde bruger biotek på at procesoptimere produktionen.


Læs hele artiklen i Berlingske Business Magasin torsdag.