Dansk biotek på spanden

Mere end hver fjerde danske biotekvirksomhed var sidste år så langt ude i tovene, at de havde tabt deres egenkapital. Det viser en analyse af 29 regnskaber fra 2008, som Berlingske Research har foretaget.

Foto: Kristian Brasen/Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Store dele af dansk biotek er på spanden. Det bekræfter en regnskabsanalyse af årsregnskaberne for 2008 for 29 udvalgte små og mellemstore biotekselskaber, som Berlingske Research har lavet.

Ifølge analysen havde otte af de 29 selskaber – eller godt hver fjerde – negativ ejenkapital, mens yderligere tre havde en soliditetsgrad på under 20 pct., hvilke anses for meget lavt. Siden regnskabsårets slutning har flere af selskaberne fået tilført ny kapital, mens de øvrige melder om tilsagn eller forventninger om ny kapital.

Blandt de selskaber, der var hårdest ramt omkring årsskiftet var NatImmune med en negativ egenkapital på godt 60 millioner kr.

NatImmune måtte i løbet af 2008 lukke en række projekter og fritstille samtlige medarbejdere. Også selskabet Rheoscience, der udviklede lægemidler til behandling af diabetes, måtte dreje nøglen om. Selskabet blev reelt indlemmet i moderselskabet Nordic Bioscience, der ejes af ægteparret Bente og Claus Christiansen.

Nordic Bioscience er dermed selv havnet i kategorien af sårbare selskaber med en soliditetsgrad på kun 13 pct. Selskabet omfatter også andre kriseramte biotekvirksomheder på listen.

Selv om analysen skal tages med forbehold, tegner den et billede af en branche, hvor store dele af selskaberne er i akut pengenød, og situationen er alvorlig for den danske underskov af små og mellemstore biotekselskaber. Det mener biotek- investoren Asger Aamund.

»De selskaber, som har lægemidler i de sene udviklingsfaser tæt på markedet, som Neurosearch og Genmab, står lige så godt, som de hele tiden har gjort. Men går vi et skridt tilbage til de små og mellemstore virksomheder, begynder vanskelighederne. Her skal man være virkelig robust for at klare den kapitaltørst, der er opstået på markedet,« siger Asger Aamund.

Succeshistorien mangler
Ifølge partner og adm. direktør i Scandinavian Life Science Venture, SLS, Henrik Laewetz er den megen snak om nedtur i biotekbranchen skudt lige lovlig højt over målet. Der er stadig en god fremdrift i lægemiddeludviklingen blandt de danske biotekselskaber.

»Krisen er ikke nødvendigvis dårlig. Den kan også bruges til fokusering og effektivisering i branchen,« siger Henrik Laewetz.

Han indrømmer dog, at det er blevet langt sværere at skaffe kapital for de danske biotekselskaber. Venturebranchen er ramt på flere fronter.

En række investorer har således måttet indse, at de er nødt til at støtte de selskaber, de allerede har investeret i, længere end oprindeligt forventet.

»Medinvestorer falder fra. Internationale investorer trækker følehornene til sig og koncentrerer sig om nærområdet. Den globalisering af finansieringen, som vi så tidligere, har fået et tilbageslag,« siger Henrik Laewetz.

Det gælder også SLS Venture, som blandt andet har været med til at investere yderligere 245 millioner kr. i Symphogen i januar i år.

»Vi er alle pressede. Vores tærskel for, hvornår vi går ind i nye investeringer, er steget. Vi er nok blevet mere introverte. Desværre,« siger Henrik Laewetz.

Han mener dog, at stemningen hurtigt kan vende i biotekbranchen. Men det kræver gode nyheder.

»Vi mangler en rigtig succeshistorie fra én af de markante spillere i biotekbranchen. Det ville kunne få stemningen til at vende blandt investorerne,« siger Henrik Laewetz.

En god nyhed kunne være, at børsnoterede Topotargets aktuelle forsøg på at rejse kapital via en aktieemission på børsen, at Genmab lykkes med at få godkendt sit nye lægemiddel Arzerra i USA, eller at Neurosearch får sit længe ventede gennembrud.