Dansk biotek går isvinter i møde

Kapitaltørken i dansk biotek er kommet for at blive, og det får konsekvenser for fremtidens bioteklandskab. Drømmen om et nyt Novo Nordisk ser ud til at være skudt i sænk, og måske har vi set den sidste biotek-venturefond.

Foto: JOCEHN LUEBKE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Medicinaleksporten er blevet Danmarks vigtigste indtægtskilde på eksportmarkederne, men drømmen om, at der skal vokse et nyt eksportmirakel som Novo Nordisk ud af nye dansk biotekvirksomheder ser ud til at forblive et fatamorgana.

»Vi kommer ikke tilbage til de tider, hvor en lille biotekvirksomhed med et godt koncept til et nyt lægemiddel, kunne drømme om at blive en international leverandør af lægemidler på basis af risikovillig kapital,« siger Søren Carlsen, der er formand for brancheorganisationen Dansk Biotek.


Ifølge Søren Carlsen er det siden finanskrisen blevet stadig mere tydeligt, at en biotekiværksætter ikke længere kan regne med løbende kapitaludvidelser for at bygge en stor organisation op. Selv Zealand Pharma, der for nylig med nød og næppe blev børsnoteret, spår han ikke nogen stor fremtid. Børsnoteringen afspejler de nye tider.

»Zealand Pharma kom på børsen med reduceret resultat i forhold til forventet og har formentlig ikke en fremtid som stor selvstændig farmavirksomhed i sigte,« siger Søren Carlsen.

For stor risiko

Han konstaterer, at de institutionelle investorer ikke længere ønsker at bruge deres midler som risikovillig kapital, og at de penge, der kan rejses til innovationsvirksomheder også fremover vil være begrænsede. Det betyder, at tidshorisonten for de nye biotekvirksomheder bliver relativt kort, og at de må indstille sig på, at den finansiering, de kan skaffe, får karakter af overgangs- eller mellemfinansiering, indtil enkeltprojekter eller hele virksomheden er solgt.

»En ørkenvandring«

Medstifteren af Danmarks første biotekselskab, NeuroSearch, erhvervsmanden Asger Aamund, tror heller ikke, at der kommer flere nye biotekselskaber á la NeuroSearch og Bavarian Nordic. Pengene er der ikke, og det politiske miljø hjælper heller ikke på situationen.

»Det er mere end nogensinde en ørkenvandring, fordi vi også har fået iværksætterskatten. Det giver isvintertemperaturer i hele iværksættermiljøet, at vi har et Folketing, som har vendt ryggen til, at Danmark skal leve af nye virksomheder,« siger Asger Aamund.

Fremtidens danske biotek­landskab bliver ifølge Asger Aamund befolket af en række mindre lægemiddeludviklingselskaber, som bliver underleverandører af teknologi og tidlige lægemiddelopdagelser til store og mellemstore udenlandske biotekvirksomheder.

»Det giver hurtig finansiering. Små drug discovery-selskaber skal tage de penge, de kan få. Det kan ikke nytte at vente på penge fra det danske investormiljø, for de er der ikke mere,« siger Asger Aamund.

Statslig fond efterlyses

Han efterlyser en statslig iværksætterfond og en genoplivning af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som har været fødselshjælper for flere danske biotekselskaber.

Spørger man det hjemlige venturemiljø er udsigten, at sidste biotek-venturefond lukker og slukker, hvis ikke der i Danmark indføres bl.a. negativ skat, som findes i flere andre lande, og som betyder, at vækstiværksættere får penge tilbage i skat, før de har et overskud at modregne i. Det har stor betydning for biotek.

»Hvis ikke der kommer ordentlige rammevilkår, så kan det godt være, at vi har set den sidste rene biotek-venturefond i Danmark,« siger Jannick Nytoft, administrerende direktør for venturebrancheforeningen, DVCA.