Dansk bargigant om ny nedlukning: »Det er en meget stor hammer, man slår os med nu«

Det er meget voldsomme restriktioner, der nu bliver lagt ned over nattelivet, lyder det fra Danmarks største barkoncern. Flere brancheorganisationer er også bekymrede og understreger, at den tidligere juleferie til børnene kommer til at koste et produktionstab i virksomhederne.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er dybt beklageligt, at barer og natklubber skal lukke ned natten til lørdag, siger nattelivskoncernen Rekom, der ejer 100 barer i Danmark. Også Dansk Erhverv undrer sig over, hvorfor der bliver grebet så hårdt ind, og opfordrer regeringen til at kompensere de berørte virksomheder hurtigst muligt.

Det sker, efter regeringen onsdag har indført en række nye restriktioner, der vil ramme især restaurations- og nattelivet. Fra 10. december bliver nattelivet lukket ned ved midnat.

Det kommer særlig til at påvirke Rekom, der alene i indre by i København har over 30 barer i byens festkvarterer.

»Det er rigtig ærgerligt, fordi jeg synes, vi står et helt andet sted end i marts 2020. Selvfølgelig kommer vi til at følge myndighedernes anbefalinger, men det er en meget stor hammer, som man slår med nu,« siger Lars Børsting, Rekoms politiske direktør.

Smittetallet er i øjeblikket det højeste under pandemien i Danmark, men samtidig er antallet af indlagte under halvdelen af, hvad det var i januar 2021.

Lars Børsting ærgrer siger over, at nedlukningen  kommer netop, som branchen står over for den absolutte højsæson – juleperioden. Det er et hårdt slag, fordi barer og natklubber er den del af erhvervslivet, der har oplevet den længste periode med nedlukninger under coronakrisen. I alt 18 måneder havde branchen holdt lukket, da den igen fik lov at åbne igen 1. september i år.

Ingen skolebørn i nattelivet

»Vi er lidt uforstående over for det her, fordi Søren Brostrøm (direktør for Sundhedsstyrelsen, red.) i går på et pressemøde sagde, at smitten er blandt skolebørn, blandt uvaccinerede og blandt ældre. Og der er jo ikke mange skolebørn i nattelivet,« siger Lars Børsting.

Han håber stærkt på, at den nye nedlukning af nattelivet bliver så kort som muligt.

»Varer den i længere tid, bliver det bare mere alvorligt, fordi der i hele vores brancher ligger en stor gæld. Vi har finansieret de sidste 18 måneders nedlukninger, og nu fjerner man den måned, hvor vi havde mulighed for at få lidt af de penge tilbage. Det kommer til at have en stor økonomisk konsekvens, både for os, men også for hele branchen,« siger Børsting.

Torben Olsen, der er stifter og medejer af Sovino-gruppen med en stribe restauranter i København, ser en smule mere lyst på situationen. Han glæder sig trods alt over, at der ikke er krav om at lukke allerede kl. 22, som det har været under tidligere nedlukninger.

»Jeg var bange for, at vi skulle lukke kl. 22. Nu bliver det så kl. 24, og med det tidspunkt kan vi nok holde skindet på næsen. Det kommer lidt hurtigt, men jeg har ligesom valgt at se sådan på det, at de, som har besluttet det her, vel har forstand på det,« siger Torben Olsen.

Lover kompensation

Han glæder sig også over, at kompensationen ser ud til at være hurtigere på plads, end det er sket ved tidligere nedlukninger. Erhvervsminister Simon Kollerup (S) gjorde det på pressemødet onsdag aften klart, at de berørte virksomheder forholdsvis hurtigt kan se frem til at blive kompenseret.

»Vi foreslår fra regeringens side, at vi ruller et stærkt sikkerhedsnet ud under vores virksomheder. Det er ordninger, som vi tidligere har haft i brug, men der vil også være et særligt fokus på de virksomheder, som har hovedparten af omsætningen i julemåneden,« sagde Kollerup.

HORESTA, organisationen for hoteller og restauranter, understreger, at den alvorlige situation for branchen bliver forstærket af, at hoteller, restauranter og nattelivet i forvejen har tabt store summer de seneste to år.

»Med de nye restriktioner har vi brug for, at man kompenserer virksomhederne for de store tab, som vi står med. Det gælder også de juleænder, julebryg og andre fødevarer, som ikke kan sælges senere. Derudover skal man huske på, at vi som erhverv også står over for at skulle afdrage gæld for over to milliarder kroner i skat og moms til staten. En gæld, der er oparbejdet under den første del af krisen, og som vi på ingen måde selv har bedt om,« hedder det fra Kristian Nørgaard, HORESTAs politiske direktør.

Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, mener, at de nye restriktioner er meget hårde. Dansk Erhverv havde hellere set, at situationen var blevet løst med testkrav, øget brug af coronapas samt hurtigere udrulning af booster-vaccinationer.

»Det er for voldsomme restriktioner. Man lukker reelt et erhverv, som i forvejen er hårdt ramt«, siger Brian Mikkelsen.

Tidlig juleferie bliver dyr

Brian Mikkelsen er også bekymret for, hvad det kommer til at koste dansk erhvervsliv, at skolebørnene allerede fra 15. december bliver sendt på juleferie.

»Det, som virkelig bliver en udfordring, er, at skolebørnene skal hjem. Jeg er blevet kimet ned hele eftermiddagen af forskellige virksomheder, der gerne vil vide, hvordan de skal håndtere det her. Vi finder naturligvis løsninger, men det med børnene der skal være hjemme, kommer til at koste produktionstab rundt omkring i virksomhederne,« siger Brian Mikkelsen.

Skolebørnenes juleferie fra 15. december bekymrer også DI. Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, peger på, at de tidligere hjemsendelser af skoleelever havde store omkostninger for elevernes trivsel, familiernes dagligdag og forældrenes arbejdssituation.

Derfor opfordrer DI til, at perioden med hjemsendte børn bliver så kort som muligt.

»Det må under ingen omstændigheder føre til længerevarende hjemsendelser af skoleeleverne. Vi har medlemmer i både fødevareproduktion, servicefag og pleje, hvor medarbejderne skal på arbejde for at holde Danmark i gang. Det skal de fortsat kunne,« hedder det fra Emil Fannikke Kiær.