Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Som Berlingske kunne fortælle for godt en uge siden, har der været indædt budkrig om at købe det succesfulde typehusfirma HusCompagniet. Nu er der fundet en vinder, da kapitalfonden EQT bliver ny ejer.
Siden 2011 har HusCompagniet været ejet af den norske kapitalfond FSN Capital, som betalte cirka en milliard kroner til Axcel for selskabet.
»EQT har fulgt HusCompagniet i en årrække og vi er dybt imponerede over kvaliteten samt dedikationen hos både medarbejderne og ledelsen. Vi er ligeledes imponerede over den stærke markedsposition på det danske marked samt de hastigt voksende markedspositioner i Tyskland og Sverige. Vi tror på, at HusCompagniet har en fremragende platform til at forfølge yderligere vækst,« siger Morten Hummelmose, der er partner i EQT Partners.
HusCompagniets topchef Steffen Baungaard siger i en pressemeddelelse, at firmaet vil fortsætte med at ekspandere forretningen på internationalt plan.
Parterne ønsker ikke at oplyse, hvor høj en pris, der skulle betales for HusCompagniet, men flere kilder vurderer, at prisen vil ligge på omkring to milliarder kroner.
Aftalen er betinget af, at konkurrencemyndighederne godkender handlen.