Danmarks Nationalbank kan blive presset til obligationsopkøb

Nationalbankdirektør Lars Rohde kan blive den første topchef for Nationalbanken i nyere tid, som begynder at købe obligationer op for at presse renten ned. Det vil være et tiltag, som stort set aldrig før har været brugt herhjemme, men som er en mulighed, oplyser Danmarks Nationalbank.

Nationalbankdirektør Lars Rohde kan komme i en situation, hvor han bliver nødt til at gribe til køb af obligationer for at holde renten nede. Foto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmarks Nationalbank kan blive presset til at købe stats- og realkreditobligationer op herhjemme i stort omfang inden længe for at presse renten ned. Et sådan tiltag vil være helt unikt, eftersom det ikke er sket før i nyere tid herhjemme.

En stribe af verdens store centralbanker har de senere år gennemført omfattende programmer med opkøb af obligationer, som ofte kaldes for kvantitative lempelser eller Open Market Operations. De største tiltag af denne art har fundet sted hos Federal Reserve i USA, Bank of England i Storbritannien og hos Bank of Japan i Japan.

Men Den Europæiske Centralbank (ECB) har for nylig også annonceret, at den vil øge balancen til det niveau, den havde i begyndelsen af 2012. Det vil sige, at balancen skal pumpes op med tæt ved 1.000 milliarder euro.

Det kan ske på flere måder; enten ved at købe obligationer op eller ved at tilbyde bankerne lån med lave renter i en fast periode. Begge dele er ECB i gang med at rulle ud, og det vil øge likviditeten i de 18 eurolande på betydelig vis og presse de korte renter ned.

En lavere rente i euroområdet vil gøre det mere attraktivt at placere penge i Danmark og styrke den danske krone, hvilket vil presse Danmarks Nationalbank til også at gøre noget.

»Det er noget, vi er nødt til at forholde os til. Det er ganske rigtigt. Men vi har både rentevåbnet og muligheden for at lave interventioner til rådighed,« siger Per Callesen, der er direktør i Danmarks Nationalbank.

I første omgang kan Danmarks Nationalbank med andre ord sælge kroner på valuta-markedet eller sætte indlånsrenten ned. Indlånsrenten er dog for tiden allerede nede på minus 0,05 procent, sådan at bankerne skal betale for at have penge placeret i Nationalbanken.

Denne rente har tidligere været helt nede på minus 0,2 procent, da eurokrisen var på sit højeste, så der er et vist spillerum for yderligere sænkninger. Men meget negative renter på indskud nede på eksempelvis minus 1,0 procent eller lavere endnu er svære at forestille sig, fordi det vil koste bankerne store summer, så bankerne dermed risikerer at sætte nyt udlån og økonomisk aktivitet i stå – stik imod hensigten.

»Men negative renter af den størrelse, som vi tidligere har haft, belaster kun den finansielle sektor med små beløb. Da indlånsrenten var negativ for et par år siden, regnede vi ud, at omkostningen for den finansielle sektor kun var på 0,14 procent af det samlede udlån, altså meget lidt,« siger Per Callesen.

Men skulle det blive nødvendigt, er der intet til hinder for, at Danmarks Nationalbank begynder at købe obligationer op og presse renten på obligationer ned ad den vej for at svække kronen.

»Vi er underlagt præcis de samme regler som ECB og kan derfor godt købe obligationer op, hvis det tjener et pengepolitisk formål. Men vi må ikke gøre det for at understøtte statens finansiering,« siger Hugo Frey Jensen, der også er direktør i Danmarks Nationalbank.

Kommer det til opkøb af obligationer, hvilket bestemt er en mulighed, vil det være en historisk begivenhed, der vil blive studeret og analyseret nøje mange år frem i tid, fordi det med sikkerhed ikke er sket inden for de seneste mere end 32 år.