Det er den markante fremgang for legepladskoncernen Kompan, der sender familiens formue markant opad. Familien ejer gennem holdingselskaber hovedparten af Kompan og har andre investeringsaktiviteter ved siden af.
Kompan blev etableret tilbage i 1970 i Odense og har nu 1.400 medarbejdere. Christian Dyvig kom først ind i ejerkredsen i 2014, hvor han sammen med andre investorer købte legepladskoncernen.
Siden har han fået virksomhedens drift forbedret meget voldsomt, og i 2019 steg overskuddet før skat fra 155 mio. kr. til 257 mio. kr.
Der er dog nogen usikkerhed om, hvad den aktuelle coronapandemi kommer til at betyde for indeværende år. Af bemærkningerne til regnskabet fremgår det, at ledelsen forventer en negativ effekt på virksomheden.
Christian Dyvig har oprindelig skabt grundlaget for sin formue i kapitalfonden Nordic Capital. Christian Dyvig er 56 år og gift med advokat Mia Dyvig og har tre børn.