Familien Søndergaard Nielsen formues stammer fra salg af Sondex-koncernen til Danfoss for tre år siden. En del af formuen – knap 400 mio. kr. – står bogført i regnskaberne som et tilgodehavende fra Danfoss. Det er den del af handelsprisen, der er betinget, og ifølge regnskaberne var det ved udgangen af 2019 usikkert, om disse betingelser bliver opfyldt og i hvilket omfang. Det er dog familiens vurdering af den fulde salgssum skal afregnes, og derfor er tilgodehavendet stadig med i regnskaberne. Den samlede salgspris for Sondex var i niveauet 1,6 mia. kr. og det er altså den sidste fjerdedel af dette beløb, som endnu ikke afregnet.

Familiens formue er fordelt på tre holdingselskaber. Både faderen, Aage Søndergaard Nielsen, og de to børn, Louise og Mikkel, er ejere. Halvdelen af formuen ligger i selskabet AASN, og herudover har hvert af børnene deres eget holdingselskab.