Knud Erik Andersen nåede i 2019 en koncernomsætning på næsten 1,8 mia kr., og det er mere end en fordobling fra 720 mio. kr. året før. Det er gennem ejerskabet af European Energy Holding, at formuen er opbygget.
Knud Erik Andersens aktiviteter omfatter både solcelleparker og vindmøller. Virksomheden blev etableret tilbage i 2004, og de senere år frem til 2017 var der massiv fremgang. I 2018 dykkede omsætningen og indtjeningen, men i 2019 kom virksomheden meget stærkt tilbage med de hidtil bedste resultater. Koncernen står for hele fasen med opbygning af nye anlæg og salg til slutbrugere, men har derudover også selv ejerskab af en meget lang række kørende anlæg. Dermed har koncernen selv en meget betydelig elproduktion. Her i eftersommeren har European Energy A/S indgået aftale om salg af Solar Park Hanstholmvej i Thisted Kommune med en total kapacitet på ca. 50 MW i Danmark. Køberen er et tysk investeringsselskab.
Knud Erik Andersen er vokset op på en gård på Lolland og har altid drevet egen virksomhed. Han er uddannet ingeniør fra DTU.
