Koncernen kunne i 2019 fremvise et regnskab med et overskud før skat på 303 mio. kr. Langt hovedparten kommer dog fra dagsværdireguleringer af ejendomsporteføljen, der nu er over 3,1 mia. kr. Koncernen ledes af Mogens de Linde som formand for bestyrelsen. Han begyndte oprindelig samme med broderen Olav de Linde, der ligeledes er med på årets liste, men de har for en del år tilbage delt aktiviteterne mellem sig, så de nu råder over hver sin ejendomskoncern.

Her i år blev der lanceret planer om et større hotelprojekt i en historisk ejendom på Holmen i København, hvor 15.000 kvm. efter planen skulle udmøntes i 294 værelser. Men her har corona foreløbig sat en stopper for projektet, fordi hotelkæden Nobis Hospitality Group ikke tør binde an med projektet, sådan som verden ser ud nu.

Mogens de Lindes søn Kristoffer har ved siden af sit eget ejendomsselskab.  Koncernen de Linde Holding er ejet af Mogens de Linde og familie.