Danmark taber sag om hektarstøtte i EU

Danmark har tabt en appelsag ved EU-Domstolen i en ældre sag om hektarstøtte til landbruget. Danmark får således ikke 750 mio. kr. tilbage fra EU

Foto: Morten Dueholm
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

EU-Domstolen har ikke givet Danmark ret i sagen om de danske brakregler og kontrollen af dem i årene 2002 til 2004. Det oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag

Sagen betød, at Danmark i 2009 måtte betale 750 mio. kr. af den udbetalte landbrugs-støtte tilbage til EU-Kommissionen. Dette skyldtes, at Kommissionen mente, at den danske administration af brakreglerne i perioden ikke levede op til EU’s regler.

EU-Domstolens dom kan ikke appelleres til en højere instans. Dermed sættes der nu det endelige punktum i sagen.

»Jeg er naturligvis skuffet over udfaldet. Vi har hele tiden været overbevist om, at vi den gang fulgte reglerne, og det var også derfor, vi valgte at anlægge retssagen mod Kommissionen og efterfølgende at appellere dommen fra EU-Retten til EU-Domstolen,« siger EU-direktør i NaturErhvervstyrelsen Sarah Børner.

Selvom Danmark i 2009 betalte de 750 mio. kr. tilbage til EU, så var Danmark ikke enig i afgørelsen og indbragte derfor sagen for EU-Retten. Her var der imidlertid ikke op-bakning til Danmarks synspunkter i sagen.

Derefter appellerede Danmark EU-Rettens dom til EU-Domstolen, som nu har truffet den endelige dom i sagen.