Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der var nok mere sandhed i joken før murens fald, for i år kan specielt Ukraine ende med at blive presset på energien til vinter, hvis nabolandet Rusland lukker for gassen.
Russiske Gazprom leverer nemlig halvdelen af den ukrainske gas.
I den aktuelle konflikt mellem de to lande er det overstående scenarie slet ikke umuligt. Derfor har Danmark i dag indgået et samarbejde med Ukraine, der skal gøre landet uafhængig af russisk gas.
"Hvis vi kan minimere deres energiforbrug, så kan vi mindske mange af deres problemer - pengemæssigt, men også til naboen. Det er et perspektivrigt samarbejde, og Danmark kan virkelig vise, at energi er ikke bare klima, det er også sikkerhed," siger klima- og energiminister, Rasmus Helveg Petersen (R) og påpeger, at Ukraine ville være nettoeksportør af gas, hvis de havde samme energieffektivitet som Danmark.
Femte land i puljen
Sideløbende med klimaarbejdet herhjemme, i EU og i FN har Danmark oprettet et såkaldt handlingsspor, hvor man samarbejder med Vietnam, Kina, Sydafrika og Mexico om at nedbringe CO2-udledningen.
Det er dette firkløver af lande, som Ukraine i dag bliver en del af.
"Vores samarbejde i Ukraine kommer til at basere sig på det, vi også kender med vores øvrige samarbejder. Vi kommer ind og laver myndighedsrådgivning og integration af vedvarende energi. Og i det her tilfælde også energieffektivitet," siger Rasmus Helveg Petersen.