Danmark skal drøne fremad med droner

Regeringen fremlægger Danmarks første dronestrategi for i et bredt samarbejde mellem det offentlige, virksomheder og forskere at styrke satsningen og skabe flere arbejdspladser.

»Droneteknologien giver i dag muligheder, som få havde forestillet sig for få år siden,« fastslår uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V). Arkivfoto: Josh Edelson Fold sammen
Læs mere

Små, ubemandede flyvende droner har en stor fremtid i Danmark, og hele Danmark skal derfor arbejde tæt sammen om at blive førende på området og trække udenlandske investeringer og jobs hertil.

Det er målet med Danmarks første dronestrategi, som uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) i dag præsenterer på Syddansk Universitet for at sikre, at der holdes fokus på det nye område. For droner er ikke længere kun moderne modelfly. De spiller allerede en vigtig rolle hos de mange, der bruger dem professionelt.

»Droneteknologien giver i dag muligheder, som få havde forestillet sig for få år siden. Mange opgaver, som krævede en helikopter eller et fly, kan nu varetages af droner, som programmeres og styres på afstand. Der er ingen tvivl om, at droner udgør et stort potentiale til at bidrage til styrket vækst og produktivitet, hvor Danmark jo hænger fast i slæbe­sporet,« siger Ulla Tørnæs.

Millioner af droner

Ministeren er »ikke et sekund i tvivl om«, at droner og droneteknologi om ti år vil være en væsentlig branche i Danmark, selv om hun ikke tror, at det lige nu er muligt politisk at fastsætte måltal på, hvor mange arbejdspladser og hvor stor en omsætning en dronesatsning kan give Danmark.

»Branchen er i rivende udvikling, så det handler om at understøtte den forskning og udvikling, der foregår,« siger Ulla Tørnæs, som oplever en bred politisk opbakning til satsningen.

Målet er at udvikle droneteknologien og skabe nye, private arbejdspladser ved at styrke samarbejdet mellem danske virksomheder og forskere.

Både virksomheder, forskere og myndigheder benytter allerede i dag droner til for eksempel beredskab, inspektion, kontrolopgaver og forsøgsaktiviteter inden for energi og forsyning, offshoreaktiviteter, landbrug, fiskeri, natur- og miljøbeskyttelse og til indsamling af geografiske data.

Trafik- og Byggestyrelsen har registreret 340 godkendte droneoperatører i Danmark i 2016. I 2014 var der blot to. Teknologisk Institut anslår, at knap 300 danske virksomheder i dag udvikler eller anvender droner. I 2014 blev der på verdensplan solgt 140.000 droner, i 2020 anslåes tallet at nå 1,6 millioner.

EU-Kommissionen mener, at droner i 2024 kan udgøre ti procent af luftfartsmarkedet, og at der frem til 2050 kan opstå omkring 150.000 arbejdspladser i Europa ved at satse på droner.

Nye dronecentre på universiteterne

»Danmarks dronestrategi« rummer 23 tiltag på seks områder. Alle skal finansieres »inden for ministeriernes nuværende økonomiske rammer«, men Ulla Tørnæs øremærker 30 millioner kroner af de penge, der er sat af til forskning og udvikling i Danmark – svarende til en procent af bruttonationalproduktet – til en ny forskningsinfrastruktur for droneteknologi.

Det gør det muligt at etablere tre centre på Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. De skal med hjælp fra droner samle flere og bedre data sammen om klima, energi og miljø, blandt andet ved at undersøge klimapåvirkningen af Arktis, miljøovervågning af danske kyster og analyser af bygningers energitab.

I juni fremlagde regeringen Danmarks første rumstrategi, som på tilsvarende vis skal sikre fokus på og samarbejde om rumfarts­teknologi, hvor Danmark også kan markere sig internationalt. Rumstrategien giver som dronestrategien det store overblik over alle igangværende og planlagte initiativer for at skabe større synlighed og dermed skubbe på.