Danmark op i fart med fælles hjælp

Regeringen modtog torsdag formiddag en køreplan for, hvordan Danmark kommer i international klasse som højhastighedssamfund. Det skal i høj grad ske med fælles hjælp, for der skal satses bredt.

Danmark er begyndt at sakke bagud, og 40 procent af danskerne er IT-ukyndige. Nu skal vi op i fart, lyder budskabet fra regeringens højhastighedskomité. Foto: Colourbox Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mindst 80 procent af alle danske husstande og virksomheder bør om tre år kunne få Internet-forbindelser med en hastighed på 50 megabit i sekundet ind i huset og 10 megabit ud af huset - og der bør være statsgaranti for, at man i alle tilfælde kan få 10 megabit ind i huset, uanset hvor i landet man bor.

Det anbefaler et flertal i Højhastighedskomitéen, som torsdag formiddag afleverede sin 66 sider store rapport med anbefalinger - og krav - til regeringen.

»Danmark som højhastighedssamfund« kræver, at politikere og administration tænker nyt og bruger tid og krudt på faktisk at ville ændre tingene og lette arbejdsgangene for at skubbe Danmark fremad.

Men komitéen er ikke enig. Tre af de 15 medlemmer er utilfredse med, at ambitionen ikke er at dække alle i samfundet.

Alvorlig baggrund

Baggrunden er alvorlig, skitserer rapporten: Produktiviteten og evnen til fornyelse i erhvervslivet falder sammenlignet med andre lande, vi mangler højtuddannede IT-specialister, borgerne kræver mere af det offentlige, som får færre medarbejdere, 40 procent af danskerne har dårlige eller slet ingen IT-færdigheder, og CO2-belastningen skal ned gennem f.eks. flere videomøder og hjemmearbejdspladser.

»IT og bredbånd er en væsentlig del af løsningen på disse udfordringer,« siger komitéen.

Sats på alle fronter

Det er tvingende nødvendigt, at der satses på og investeres i brug af IT og gode Internet-forbindelser overalt i landet, så Danmark kan blive et højhastighedssamfund. Men helt afgørende er det, at både erhvervslivet og det offentlige bruger alle de nye teknologier til at blive mere effektive og tilbyde bedre selvbetjeningsmuligheder, hurtigere information og direkte deltagelse.

Mange tilbud vil nemlig trække brugerne med, og mange tilbud kommer, hvis rammebetingelserne er i orden. Så vil der være interesse for at udtænke, sælge og bruge nettet til mest muligt - i det offentlige f.eks. også til CO2-besparende videotelefoni, som også kan bruges til ældrepleje i sundhedssektoren, mens TV, billeder og lyd, musik, netbank, indkøb via nettet og selvbetjening hos det offentlige er nogle af de ting, som trækker behovet for bedre hjemmeforbindelser i vejret.

Det vil være med til at trække investeringer til, så der ikke skal skydes (ret mange) statspenge i at trykke speederen i bund. Det skal markedet og interessen selv klare. I helt ekstraordinære tilfælde er det dog i orden med statsstøtte, f.eks. til at sikre ø-samfundene ordentlige forbindelser, påpeger rapporten.

Større samarbejde om mobilnet

De nuværende mobilfrekvenser bør kunne omlægges, så de kan bruges til mobilt bredbånd - det at have Internet-adgang fra en avanceret mobiltelefon eller en bærbar PC med mobilmodem - over hele landet. Og teleselskaberne skal kunne arbejde mere sammen end i dag om mobilnettene, så man ikke behøver at opbygge fire parallelle mobilnet.

Det skal også gøres lettere at sætte mobilmaster og -antenner op, og sagsbehandlingstider på ansøgningerne til kommunerne skal offentliggøres, så mastesager ikke får lov til at ligge og sylte.

Kommunerne selv skal have lov at lægge rør ned, når man alligevel graver op, så man hurtigt kan slutte hele områder på hurtige net, så snart der bliver behov for dem.

Mere IT i skolerne

Men danskerne skal blive bedre til at bruge IT. I folkeskolen skal lærerne stimuleres, skolerne skal have mål for, hvad eleverne skal kunne på IT-området, læreruddannelserne skal omfatte beherskelse af IT, der skal sættes penge af til flere IT-baserede undervisningsmaterialer, og universiteterne bør uddanne så mange IT-faglige specialister, at Danmark ligger blandt de tre bedste i Europa.

Den danske IT-forskning skal også øges ved at oprette flere seniorforsker- og ph.d.-stillinger og udvikle stærkere forskningsmiljøer. Samtidig skal Danmark markere sig på styrkeområder som intelligent energi- og trafikstyring, digitale medier, spil og undervisningsmaterialer samt sundheds-IT for at slå bedre igennem internationalt. Det skal ske ved at oprette klynger eller videnscentre på områderne.

Ved at styre trafikken intelligent kan CO2-udslippet bringes ned. Tilsvarende bør alle hjem udstyres med intelligente elmålere, og der bør investeres i et fleksibelt og effektivt energisystem, som mere end nu anvender vedvarende energikilder.

Ti måneders arbejde

Komitéen blev nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V) 23. marts 2009 kun få timer, før regeringen offentliggjorde den stærkt omstridte multimedieskat, der ifølge mange effektivt vil hæmme udbredelsen af netop brug af teknologiens muligheder og være i direkte modstrid med ønsket om at kunne bo og arbejde hvor som helst i Danmark uden frygt for ikke at kunne få en ordentlig Internet-forbindelse.

Komitéen har holdt ti møder.

Læs mere
www.højhastighedskomiteen.dk
Hent rapporten og bilag