Danmark mangler egnede ældreboliger - inspiration kan komme fra USA

Kommunerne bør fokusere mindre ensidigt på at bygge nyt til børnefamilier. Som i resten af den vestlige verden kommer der i Danmark flere og flere ældre. Jan Nordmann, kommunikationschef i EDC, mener, at vi med fordel kan lade os inspirere af USA, selv om ældrebyer efter Florida-modellen nok ikke vil passe til danske ønsker.

Jan Nordmann. Foto: PR Fold sammen
Læs mere

I Danmark og resten af den vestlige verden går den demografiske udvikling både hurtigt og sikkert i én bestemt retning: Vi bliver flere og flere ældre. Denne såkaldte ’gerontoficering’ af samfundet betyder blandt andet, at det ikke er givet, at vores nuværende boligformer, der fortrinsvis retter sig mod unge børnefamilier, passer til de behov, der opleves ude i befolkningen.

I USA har man i mange år – i højere grad end i Danmark – taget bestik af, hvilken vej de demografiske vinde blæser, og her er ’senior communities’ en af de helt store tendenser inden for ejendoms- og byggebranchen. Det gælder ikke mindst i staten Florida, man på livet løs investerer i og at bygge hele byer, der kun er beregnet til mennesker på 55 år eller derover. En af disse byer hedder The Villages og har inden for cirka 15 år tiltrukket omkring 115.000 indbyggere, der har deres eget hus på deres egen grund, men med mulighed for at deltage i fælles aktiviteter.

Ikke kopi, men inspiration

Jan Nordmann, som er kommunikationschef i EDC, tror, at et fænomen som The Villages er lidt for amerikansk i sin opbygning til at være noget for de fleste danske seniorer. Han påpeger dog, at kommuner og entreprenører i Danmark med fordel kunne lade sig inspirere af den tankegang, der ligger bag. For demografien i Danmark ligner den i USA, og i EDC hører man fra mæglerne, at mange danske ældre faktisk gerne vil af med deres store huse:

»Børnefamilierne vil gerne have et stort hus med rigeligt med have omkring, som ligger centralt i bykernen, og tæt på institutioner, indkøbsmuligheder, osv. Sådan et hus er der mange ældre, der ligger inde med – men de tøver med at sælge, fordi de ikke kan finde et egnet sted at flytte hen,« siger Jan Nordmann og fortsætter:

»De har ofte været vant til at have luft og græs omkring sig og ønsker måske ikke at flytte i lejlighed eller rækkehus, men vil gerne have et lille, vedligeholdelsesfrit hus i en lækker kvalitet på f.eks. 120 kvm med en lille smule have til.«

Mindre grunde, højere bebyggelsesgrad

Men den type grunde og huse er der overraskende få af her i landet, for når der skal bygges nyt, har kommunerne et ret snævert fokus på at tiltrække børnefamilier, som tager to gode skatteindbetalinger med over kommunegrænsen. Det er helt forståeligt, understreger Jan Nordmann, som dog vurderer, at børnefamilierne nok skal komme – det er bare ikke sikkert, det er dem, alt nybyggeriet skal rettes imod:

»Jeg kan selvfølgelig sagtens forstå, at kommunerne gerne vil have børnefamilier. Men måske bør man tænke i den retning, at det at bygge nyt ikke er den eneste måde at tiltrække dem på. De ældres huse er i mange tilfælde særdeles velegnede til unge familier, og i mange tilfælde vil de vælge at istandsætte dem i forbindelse med indflytningen, hvilket jo også skaber arbejdsopgaver til håndværkere og byggemarkeder og dermed skatteindtægter til kommunen. En måde at løse det på kunne være, at man, når der udstykkes nye grunde, ikke kun udstykker de typiske, store grunde med en bebyggelsesgrad på 20-25 pct., men at man f.eks. siger, at på den ene side af vejen udstykkes der små grunde med en bebyggelsesgrad på 50 pct., hvor de ældreegnede boliger kan opføres, og på den anden side af vejen udstykkes der store grunde med henblik på, at børnefamilier flytter ind,« siger Jan Nordmann.