Danmark kan tjene på norsk ingeniørmangel

Norge mangler tusindvis af eksperter og byggerådgivere, og det giver gode muligheder for danske virksomheder og ingeniører.

Ingeniører og byggefolk fra MT Højgaard arbejder på Hardangerbroen mellem Oslo og Bergen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Danske rådgivervirksomheder og ingeniører har store muligheder i Norge, hvor et oliehedt arbejdsmarked mangler 16.000 ingeniører - dobbelt så mange som for et år siden. En af årsagerne er øget byggeaktivitet.

»Norge er det største marked for danske ingeniørfirmaer, og det er svært at skaffe lokal arbejdskraft, men tilsyneladende har rådgiverbranchen ikke så svært ved det som andre erhverv. Knapheden på arbejdskraft burde især bremse lokale virksomheder, mens danskejede firmaer har en fordel, fordi de kan trække på baglandet derhjemme,« siger Henrik Garver, administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Den metode bliver benyttet af Rambøll, det største hjemlige ingeniørhus, som allerede i 1992 etablerede sig i Norge og i dag beskæftiger 1.300 i fjeldlandet.

»Der er et presset arbejdsmarked, men vi har held med at få medarbejdere, og vi ansatte 230 sidste år. Vi opfatter hele Norden som hjemmemarked og har tæt samarbejde mellem enhederne i de forskellige lande. Desuden har vi ingeniører fra både Danmark og andre lande på kortere og længere projekt-udstationeringer,« siger norskfødte Haakon Löe, direktør i Rambøll Danmark og medlem af bestyrelsen for Rambøll Norge.

Se billederne: Sådan bygger danskere løs i olierige NorgeOgså nummer to herhjemme, Cowi, vokser i Norge, men er med 800 ansatte en tand mindre og oplever måske derfor i højere grad det stramme arbejdsmarked.

»Vi vinder mange spændende projekter, for eksempel store sygehusbyggerier og udvidelsen af Gardermoen-lufthavnen. Men vi oplever ingeniørmanglen som en begrænsende faktor, og vi tænker meget alvorligt over, hvad vi lægger bud på, især inden for infrastruktur,« siger Lone Hass, koncerndirektør med ansvar for personale og rekruttering.

Cowi arbejder på at gøre sit navn mere kendt blandt norske ingeniører. Og højst tænkeligt har koncernen om et-to år flere udstationerede danskere end den nuværende lille håndfuld, vurderer Lone Hass, som også spår, at kolleger i andre lande må give en hånd med ved norske opgaver.

Vil sende ansatte til Norge

Moe & Brødsgaard har en snes ansatte i Norge og vil gerne vokse til 50 mand i 2015, blandt andet ved opkøb. Men firmaet, med 370 på lønningslisten i Danmark, mærker, at almindelige opslag nærmest ikke giver kvalificerede ansøgninger.

»Vi har internt gjort opmærksom på Norge som et muligt karriereforløb, vi ser positivt på, for eksempel for yngre medarbejdere. Vi tilbyder orlovsaftaler, så man er sikker på at kunne komme tilbage, vi er behjælpelige med bolig, institutionspladser m.v., og så giver lønnen og lavere skat større købekraft end herhjemme,« siger administrerende direktør Christian Listov-Saabye.

De gode jobmuligheder får også danske ingeniører til at skue mod nord, især arbejdsløse. Nok er ingeniørledigheden nede på tre procent, men for nyuddannede er den markant højere.

»Omkring 200 danske ingeniører bor i Norge, og vi oplever klart en stigende interesse,« siger Bo Falkencrone, chefkonsulent i Ingeniørforeningen (IDA).

Se billederne: Sådan bygger danskere løs i olierige Norge

Hvert andet IDA-medlem med norsk arbejde svarede i en nylig undersøgelse, at levestandarden var højere end herhjemme. Det hænger sammen med, at fornuftige lønninger og lavere skat mere end opvejer de høje norske priser.

Ingeniørlønningerne i Norge vokser med fire-fem procent om året eller mere end dobbelt så meget som de danske, der halser lidt efter prisstigningerne.