Danmark kan tabe bioethanol-forspring

Internationale kapitalfonde, pengemænd og industrivirksomheder står i kø for i partnerskab med DTU om at opføre forsøgsanlæg til produktion af 2. generations bioethanolanlæg. Men Danmark tøver med at investere de nødvendige forskerpenge.

Mens USAs offentlige investeringer i 2. generations bioethanol-anlæg buldrer derudaf med foreløbig op mod tre milliarder kr. i støtte, er den danske regering i overhængende fare for at sætte Danmarks forspring inden for teknologiske løsninger på fremstilling af biobenzin og biodiesel på basis af f.eks. halm, haveaffald og træ over styr.

»Hvis statsminister Fogh ikke rykker nu, får vi ikke et dansk eventyr som med vindmølleindustrien, hvor vi er verdens førende. Om et halvt år er vi bagefter i Danmark, hvis vi ikke kommer i gang med at bygge et forsøgsanlæg nu,« mener en af verdens førende forskere på 2. generations bioethanol, Birgitte Ahring, der er professor på DTU.

En række internationale kapitalfonde, pengemænd og industrivirksomheder, herunder norske Statoil, står i kø for at putte penge i partnerskaberprojekter med Danmarks Tekniske Universitet, DTU. Investorerne ser gerne, at der hurtigst muligt opføres et demonstrationsanlæg forud for etablering af kommercielle anlæg i Danmark, siger hun. Men det kræver, at den danske stat spytter i kassen med mindst 200 millioner kr. om året og betaler mindst halvdelen af udgifterne til forsøgsanlæg. Et anlæg koster 200 til 300 millioner kr., fastslår forskeren.

Globaliseringsfonden

»Investorerne står på P-pladsen her foran i DTU i Lyngby, men de vil bare ikke tage hele risikoen selv. Skal vi i 2007 bygge et demonstrationsanlæg f.eks., er 50 millioner kr. i offentlig støtte slet ikke tilstrækkeligt. Jeg vil opfordre regeringen til massiv støtte til 2. generations demonstrations ethanolanlæg nu, hvis vi ikke skal ud og sælge vores forskning til f.eks. amerikanerne,« siger Birgitte Ahring.

Hun frygter, at investorerne vil foretrække amerikanske projekter, hvis regeringen Fogh ikke ryster op med den massive støtte for at holde trit med præsident Bush-regeringen.

»Den danske regering satser kun i alt 200 millioner kr. fra Globaliseringsrådet i støtte til 2. generationsethanol over fire år - penge som vi og andre kan søge om. Og det er alt, alt for lidt. Der skal mange flere penge på bordet fra det offentlige. Ellers mister DTU og DONG den forskningsmæssige førerposition,« siger professor Birgitte Ahring.

Selv om amerikanerne ikke har teknologien, har USAs regering og delstatsregeringerne bevilget op mod tre milliarder kr. til byggeri af store kommercielle 2. generationsanlæg.

»Lige nu er der så mange penge til rådighed, og det går så hurtigt i USA, at de går i gang med at bygge fem demonstrationsanlæg derovre, selv om de ikke har vores teknologiske løsninger til rådighed. Vi har her på DTU et forskningsmæssigt forspring med en meget mere færdig teknologi end amerikanerne har,« siger hun.

Broin og Novozymes

I USA har bioethanolproducenten, Broin, har fornylig meldt ud, at de vil bruge godt en milliard kr. i et kommercielt 2. generations bioethanolanlæg med enzymer fra Danisco. Anlægget kommer i drift i 2009. Broin samarbejder også med Novozymes om levering af enzymerne til kommerciel fremstilling af ethanol.

Danmark bør snarest muligt få opført to til tre forsøgsanlæg, mener Birgitte Ahring. Hun foreslår, at henholdsvis DONG og DTU sammen med investorer laver to partnerskaber og bygger forskellige typer anlæg.