Danmark i toppen af listen over flest hjælpepakker, men nu kaldes strategien »fejlslagen«: »Vi snubler rundt i mange forskellige ordninger«

Danmark er det land i Europa, der har fået godkendt næstflest hjælpepakker af EU-Kommissionen, kun overgået af Italien. Strategien med mange, specifikke hjælpepakker møder nu kritik. Problemerne kunne være undgået med færre, bredere pakker, mener brancheorganisation.

Fungerende erhvervsminister Dan Jørgensen (S) var tirsdag i åbent samråd omkring hjælpepakkerne, som på det seneste har mødt stor kritik. Arkivfoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Mads Claus Rasmussen

Danmark ligger helt i top, kun overgået af Italien, når det kommer til antallet af godkendte hjælpepakker hos EU-Kommissionen.

32 er det blevet til indtil videre. Det er markant flere end lande som Sverige, der har fået godkendt ti, og Finland, som har fået godkendt syv.