Danmark halter efter i den arabiske verden

De arabiske lande i Nordafrika og Mellemøsten har nogle af verdens højeste vækstrater og et stort potentiale for investeringer og eksport. Alligevel er Danmarks eksport til regionen bagud på point i sammenligning med EU som helhed. Politisk uro, den geografiske afstand og Muhammed-krisen har givet Danmark et efterslæb.

De stigende vækstrater i Mellemøsten og Nordafrika vil gøre mange arabere, ikke mindst i de nyrige golfstater, mere købedygtige. Her købes der ind i et af de store shoppingcentre i Dubai. Arkivfoto: Jan Jæger Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De arabiske lande er ikke kun ustabilitet og uro. Det er også fremskridt og forretning. Økonomierne i Mellemøsten og Nordafrika, de såkaldte MENA-lande, vokser fortsat om kap med de asiatiske tigerlande. Over de seneste syv år er den danske eksport til regionen da også steget, men tørre eksporttal viser, at vi fremgangen til trods stadig halter et godt stykke efter vores europæiske naboer.

Hvor 4,34 procent af EUs eksport i 2012 gik til MENA-landene, var det kun 2,83 procent af den danske. For regionens vækstmotor, Golf-staterne som De Forenede Arabiske Emirater og Qatar, er billedet det samme. I 2013 gik 1,85 procent af EU-eksporten til de olierige lande, mens det for den danske eksport drejede sig om 1,35 procent. Det viser en analyse af tal fra Danmarks Statistik og Eurostat, som Eksport Kredit Fonden har foretaget for Berlingske Business.

Forskellen på eksportandelene lyder måske ikke af meget, men det svarer til, at Danmark kun eksporterer, hvad der svarer til 65 procent af EU-gennemsnittet til MENA-regionen og 73 procent specifikt til Golf-landene.

»Jeg tror måske, at det også handler om en lemmingeffekt. Mange tog til BRIK-landene, fordi det gjorde naboen også. Derimod er man i Mellemøsten lidt mere tilbageholdene, fordi det virker lidt mere fremmed. Og der er endnu ikke rigtig volumen til, at der kommer den her ketchupeffekt, hvor de andre følger med. Det er stadig et first mover-marked, hvor man skal være relativt stor for at komme ind i varmen,« siger Niels Tanderup Kristensen, der er deputy director i Dansk Industris afdeling for forretningsudvikling.

Førende vækstregion

Danmark halter dermed et godt stykke efter i en af verdens førende vækstregioner. Tal fra Den Internationale Valutafond, som Dansk Industri fremlægger i sin rapport »Sådan ligger landet 2014«, viser, at Mellemøsten har været dette årtusindes næststørste vækst­region hidtil, og estimerer en BNP-vækst i regionen på over fire procent fra 2013-2018. For Afrika som helhed, altså inklusive det arabiske Nordafrika, forventer valutafonden en vækst på næsten seks procent. Her skal dog huskes, at særligt Afrika syd for Sahara trækker forventningerne opad.

Så mens alle har talt om Asien, er også den arabiske verden buldret derudad, tilsyneladende uden at få helt samme opmærksomhed fra dansk erhvervsliv. Der findes ikke entydige svar på, hvorfor den danske eksport halter efter, men ifølge Jørn Fredsgaard Sørensen, der er landechef hos Eksport Kredit Fonden, er nærmarkedsprincippet en vigtig del af forklaringen.

»Det skyldes i høj grad afstanden til landene. Ikke kun kulturelt, men også geografisk. Det er helt klassisk, økonomisk teori, at samhandelen er større ved kortere distancer,« siger han og understreger, at »der ligger en række lande i Sydeuropa, der af simple årsager som nærhed lettere kan sælge til Mellemøsten.«

Men andre faktorer har bestemt også betydning. Den arabiske verden er notorisk berygtet for sin politiske uro, og særligt Muhammed-krisen, der i slutningen af 2005 og begyndelsen af 2006 ramte dansk mellemøsteksport hårdt, har haft sin indflydelse.

Muhammed-krisen gav efterslæb

»Muhammed-krisen satte os bagud, det er da klart, og det har taget lang tid at genvinde det tabte,« siger Jørn Fredsgaard Sørensen og bakkes op af Niels Tanderup Kristensen.

»Vi samlede relativt hurtigt op på vores eksport igen (efter Muhammed-krisen, red.), hvilket gjorde, at vi vækstmæssigt fulgte de øvrige europæiske lande,« siger han, men fortæller, at Danmark under krisen tabte markedsandele i regionen, som det ikke er lykkedes at tilbageerobre fuldstændigt. Det er dog ikke lykkedes Berlingske at få sammenlignelige eksporttal for Danmark og EU under krisen.

Endelig peger Niels Tanderup Kristensen på, at Danmark også har haft sværere ved at overkomme en række andre barrierer.

»Det kan også være mediedækningen, der har været mindre nuanceret i Danmark i forhold til, hvordan det reelt er at lave forretninger i Mellemøsten. Vi oplever i hvert fald, at de virksomheder, der opererer i for eksempel Egypten i dag, vinder markedsandele, til trods for at landet i medierne fremstår som et svært marked med stor uro. Der tror jeg, at franskmændene og italienerne har et bedre billede af de reelle forhold og tør tage en større risiko,« siger han.

Det går dog den rigtige vej for Danmark. Siden 2007 er MENA-eksportens andel af landets samlede eksport vokset med 0,83 procentpoint, og det er mere end i EU samlet set, hvor tallet er 0,63 procentpoint. Og det arabiske potentiale er stort i en række sektorer. De stigende vækstrater vil hive mange arabere, ikke mindst i de nyrige golfstater, op i middelklassen, og med de store fødselsrater, der stadig ses i regionen, vil det segment kunne vokse sig rigtig stort.

»Flere mennesker betyder et større marked. Det er klart, at en voksende middelklasse, som de jo tilhører i de olieeksporterende lande, efterspørger fødevarer og farmaceutiske produkter. Hvis de forblev helt fattige, var det begrænset, hvor stor en efterspørgsel efter danske varer, der ville være,« siger Jørn Fredsgaard Sørensen fra Eksport Kredit Fonden og bliver bakket op af Niels Tanderup Kristensen fra Dansk Industri.

»De (araberne, red.) investerer rigtig meget i sundhed, fordi vi nu også – særligt i Golf-landene – begynder at se en befolkning, der lever mere vestligt, og dermed får flere vestlige velfærdssygdomme,« siger han.

»I de rige golfstater, vil jeg kun sige, at forretningskulturen og kulturforståelsen som sådan (er den største udfordring, red.),« siger Jørn Fredsgaard Sørensen og lægger vægt på, at man måske »ikke har kigget så meget den vej, som de lande rent faktisk burde retfærdiggøre«. Han fremhæver desuden, at faldende oliepriser i højere grad får Golf-staterne til at flytte fokus mod vedvarende energikilder, og at der derved vil opstå et potentiale for flere af de danske virksomheder, der er eksperter i grøn teknologi.

Stort potentiale

Både Jørn Fredsgaard Sørensen og Niels Tanderup Kristensen lægger vægt på, at det er vigtigt at foretage en adskillelse af de politisk stabile og olierige konge- og fyrstedømmer ved Den Persiske Golf, og de forskelligartede og politisk uroplagede lande langs Middelhavskysten i Levanten og Nordafrika. Men det arabiske forår åbner faktisk muligheder for dansk erhvervsliv. Flere regimer agter nemlig, måske af frygt for uro, at investere i deres egen befolkning, og i Libyen er der oven på oprøret i 2011 behov for genopbygning af vital infrastruktur. I Egypten, der traditionelt har været et relativt stort eksportmarked for Danmark, vil der være et potentiale for en række virksomheder, når uroen engang slutter.

»I den her region handler det rigtig meget om tilstedeværelse over længere tid. Det har de større virksomheder råd til at investere i, og de har folk, der kan dedikere sig til regionen. Men de små- og mellemstore virksomheder, der udgør 90 procent af dansk erhvervsliv, har brug for en platform, der kan løfte dem ind på markederne. Der kunne vi måske nok være mere innovative i Danmark til at løse den opgave, ligesom vi kunne være mere proaktive på ambassaderne og handelskontorerne,« siger Niels Tanderup Kristensen.

Jørn Fredgaard Sørensen fra Eksport Kredit Fonden tror dog, at det vil være for meget at forvente, at Danmarks eksportandel nødvendigvis skal være det samme som EUs gennemsnitsandel.

»Simpelthen, fordi vi ligger i den nordlige del af Europa,« siger han.