Danmark er et internet-smørhul

Internetforbindelserne i Danmark hører til de bedste og billigste i verden, uden at der er fulgt nogen væsentlig statsstøtte med, vurderer stor amerikansk rapport, som dog sætter nålen i såret: Landområderne er dårligt dækket ind.

Danmark bliver i en ny amerikansk rapport rost for landets internetforbindelser. »Danmark udgør en succeshistorie, som ufortjent overskygges af sin mere berømte nabo mod nord,« står der i rapporten med henvisning til Sverige. Foto: Søren Bidstrup Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Danmark har nogle af de højeste investeringer i telefoni og bredbånd i verden, og internetforbindelserne hører til blandt de bedste og billigste, selv om der stort set ikke er givet statsstøtte.

Det fremgår af en omfattende sammenligning af det amerikanske og europæiske bredbåndsmarked, »US vs. European Broadband Deployment: What Do the Data Say?«, som Christopher S. Yoo, professor i jura, kommunikation og datalogi ved Penn-Wharton University of Pennsylvania, står bag.

Undersøgelsen konkluderer overordnet, at »USA ligger langt bedre end Europa i bredbåndskapløbet«. Flere i USA kan få højhastighedsbredbånd, og navnlig i landområder, hvor der bor færre end 100 mennesker pr. kvadratkilometer, ligger USA langt bedre end Europa, som også bliver slået på tilgængeligheden af lynhurtige fibernetforbindelser og 4G-/LTE-mobilteknologi, der er velegnet til hurtige dataforbindelser over mobilnettet.

I USA kan 82 procent af befolkningen som helhed og 48 procent i landområderne købe internethastigheder på mere end 25 megabit i sekundet, hvor det i Europa er henholdsvis 54 og 12 procent i gennemsnit. Holland overgår dog alle, da sammenlagt 98 procent har adgang til høje internethastigheder, i landområderne 85 procent, takket være en voldsom udbredelse af kabel-TV-net. Til sammenligning kan 73 procent af danskerne som helhed få høje hastigheder, takket være især TDCs landsdækkende fastnet og store kabel-TV-net, ligesom elselskabernes fibernet nu passerer tæt på 700.000 husstande.

En succeshistorie

»Danmark udgør en succeshistorie, som ufortjent overskygges af sin mere berømte nabo mod nord,« står der i rapporten med henvisning til Sverige. Men »energiselskabernes udrulning af fiber til hjemmene er gået i stå, mens dækningen i landområderne (med ordentlige internetforbindelser, red.) stadig er skuffende« med blot tre procent, viser analysen, der er blevet til med støtte fra den amerikanske teleindustri.

Netop sammenligningen med Sverige er interessant, mener teleanalytiker John Strand, direktør i analysefirmaet Strand Consult:

»Ser man på Sverige, har man dér bredbåndslommer, men trods massiv statsstøtte og regionale regler, der begrænser konkurrencen til kommunale fibernet, har svenskerne ikke bedre bredbånd end Danmark, som fremhæves, fordi vi skiller os særligt ud set i et EU-lys og i forhold til lande, som vi sammenligner os med. Og så er rapportens tal de nyeste sammenlignelige, altså fra 2012. Der er sket rigtigt meget i 2013 og 2014, så Danmark ligger nok endnu bedre nu som undtagelsen i EU, der er med til at trække investeringerne op,« siger han.

2.800 kroner (eller 504 dollar) blev der hvert år i 2011-2012 investeret pr. dansk husstand i tele- og IT-teknologi. Det er næsten dobbelt så meget som de 262 dollar i Sverige og EU-gennemsnittet på 265 dollar, selv om amerikanerne har investeringer pr. husstand på 559 dollar.

Økonomiske nøgletal fra Erhvervsstyrelsen, som er øverste telemyndighed i Danmark, viser, at den danske telebranche sammenlagt i 2012 investerede 6,4 milliarder kroner i ny teknologi. Det er 3,9 procent mindre end i 2011, hvor der blev investeret 6,6 milliarder kroner og langt mindre end i 2010, hvor investeringerne var på 7,3 milliarder kroner. I 2013 og 2014 har de store teleselskaber alle lagt store summer i at udskifte og kraftigt udbygge deres mobilnet i Danmark.

»Man skal huske, at tingene bliver billigere. TDC kan altså skifte hele sit net i Danmark ud uden at skulle investere yderligere, for det, det koster at bygge den yderligere kapacitet, som der er brug for, er det samme, som man skal give for at udskifte alle antenner. Det er ofte også billigere at købe en ny bil end at vedligeholde den gamle,« forklarer teleanalytiker John Strand.

Christopher S. Yoo ser Danmark skille sig ud ved, at TDC som gammelt telemonopol helt unikt i Europa også stadig har kabel-TV og er størst på området, ligesom elselskabernes satsning på at bygge fibernet i også tyndt befolkede områder som Sønderjylland ikke ses andre steder. De nye 4G-/LTE-mobilnet bidrager til de gode resultater.

»Danmark har en stærk 4G-/LTE-dækning på 54 procent i 2011 og 61 procent i 2012, betydeligt højere end EU-gennemsnittet på otte og 27 procent, dog igen mindre end den amerikanske dækning på 68 og 86 procent. Danmark nyder også godt af stærke downloadhastigheder, lave priser og sund investeringsrater,« hedder det i den amerikanske rapport.

Danmark har, med få undtagelser som 60 millioner kr. til bedre internetforbindelser på Bornholm, ikke villet give statsstøtte til at sikre ordentlige forbindelser overalt. Regeringens målsætning er, at alle – uanset hvor de bor – senest i 2020 skal kunne købe en internetforbindelse med 100 megabit i sekundet ind i huset og 30 megabit ud af huset. Det er ligegyldigt, om forbindelsen er mobil, via fastnettet, via et kabelnet eller et fibernet – det er såkaldt teknologineutralt. Og den amerikanske rapport viser, at udbygning og dækning på markedsvilkår og uden hensyntagen til bestemte teknologier har bragt USA og Danmark i førerposition, selv om der stadig er mange huller i en ordentlig dækning.

Gode forbindelser er afgørende for, at folk kan bo og arbejde, hvor de vil, og dermed blive mere produktive. Samtidig er det afgørende for, at den offentlige digitalisering kan lykkes, så gevinsten på to milliarder kroner om året kan hentes hjem.

Produktivitetskommissionen, som regeringen nedsatte for at få indspark til at få Danmark op i gear og udvikling, slog da også i januar 2014 i sin delrapport om dansk infrastruktur fast, at det fortsat skal være markedsvilkår og teknologineutralitet, der er grundlaget for at sikre danskerne bedre forbindelser.

Erhvervsstyrelsen, Danmarks øverste telemyndighed, kommer her til efteråret med sin undersøgelse af konkurrencesituationen på bredbåndsmarkedet i Danmark efter bl.a. klager fra TDCs konkurrenter, som mener, at telegiganten sidder alt for tungt på det danske marked, hvor TDC dominerer på alle områder: fastnet, mobiltelefoni, bredbånd og TV. Undersøgelsen skal afklare, om der er behov for nye indgreb for at sikre mod monopoler i den danske televerden. Produktivitetskommissionen foreslog i sin analyse at overveje at splitte TDC op i to dele, så alle netværk samles i et selvstændigt selskab, som resten af TDC så kan leje sig ind på på fuldstændigt samme betingelser som alle TDCs konkurrenter.

Priserne på bredbånd er generelt billigere i USA på de lavere hastigheder, mens Europa ligger bedst, når hastighederne når op over 12 megabit i sekundet. En forbindelse på mellem 12 og 30 Mbit/s. kostede i gennemsnit 132 kroner om måneden i Danmark (hvor vi automatisk betaler medielicens som en del af prisen) mod 155 kroner for hele EU og 161 kroner i USA. Både i Tyskland og Sverige er prisen dog lavere end i Danmark.

»Jeg tror, at Europa vil indhente USA. Dette er en virkeligt dynamisk industri. F.eks. kan man med ny teknologi nu få meget mere liv ud af de gamle kobberkabler, med hastigheder på helt op til 200-500 megabit i sekundet. Så hvis nogen siger, at de kender fremtiden, vil jeg anbefale dem at løbe så hurtigt, de kan, til aktiemarkedet og derefter nyde ferien på stranden,« siger Christopher S. Yoo til Berlingske.