Danmark er et halvtrægt marked for kontorhoteller

I vores nabolande er lejeniveauet for kontorer højere end herhjemme. Det gør det fordelagtigt at bo på et kontorhotel, hvor man kan deles om blandt andet kontorlokaler.

Kontorlokaler i London er – set med danske øjne – horribelt dyre. De er ikke billigere i kontorhoteller, men her kan man spare på pladsen ved at dele med andre, og man kan hurtigt indskrænke, hvis forretningen går dårligt. Foto: Flickr.
Læs mere
Fold sammen

Der bliver talt meget om kontorhoteller, og en lang række aktører i branchen har de senere år kastet sig over segmentet i større eller mindre omfang.

Det er også et område, som kalder på kreativitet, og som derfor fascinerer. Ydermere har mange selvstændige haft berøring med kontorhoteller – hvis ikke ved at leje sig ind i dem, så som minimum ved at undersøge udbuddet.

Men midt i al snakken glemmer man nemt én vigtig detalje: nemlig at kontorhotellerne – i hvert fald endnu – udgør en meget lille niche.

»Man skal stadig måle kontorhotellernes markedsandel i promille og ikke i procenter. Og en enkelt stor virksomhed, for eksempel Novo Nordisk, har formentlig flere kontorpladser, end der er i alle Danmarks kontorhoteller tilsammen,« siger Jakob Dalhoff, adm. direktør i Lokalebasen.dk.

Dyre lokaler i London

Jakob Dalhoff vurderer, at den årlige vækst i antallet af pladser i kontorhoteller ligger omkring fem pct. Dermed vinder segmentet fortsat markedsandele, men bølgen er ikke så stærk, at man kan sige, at kontorhotellerne disrupter markedet.

Nogle steder i udlandet har kontorhoteller en langt større status. Det gælder for eksempel i London, hvor det er en væsentlig faktor, at lejemål er meget dyrere, end de er på selv de bedste adresser i Danmark.

»I London kan du nemt komme til at give det samme i pund pr. kvm, som du giver i kr. pr. kvm herhjemme. Så bliver det pludselig meget dyrt at have et mødelokale, du kun bruger hver tredje dag, og det bliver meget mere oplagt at dele det med andre. Samtidig har man mange steder tradition for længere binding i almindelige lejekontrakter, end vi har i Danmark, og det gør også kontorhoteller, hvor man kan opsige sit lejemål med kort varsel, attraktive,« siger Jakob Dalhoff.

»I Danmark er det nogle andre forhold, der driver markedet,« fortsætter Jakob Dalhoff. »Kontorhoteller betyder, at selv de mindste virksomheder har adgang til lækre lokaler med for eksempel godt design i inventaret. Efterhånden ser vi også, at lidt mere etablerede virksomheder med 10, 20 eller 30 medarbejdere vælger at bo langsigtet i kontorhotel, blandt andet for at slippe for besværet med at håndtere rengøring og kantinedrift.«

Kollegiale fordele

Anders Christian Andersen, direktør og indehaver i Ordnung, peger også på, at egentlige lønmodtagere udgør en stadigt mindre del af arbejdsmarkedet. Flere og flere er i projektansættelser, og i den situation kan kontorhoteller være et oplagt valg for både arbejdsgiver og -tager – det er fleksibelt og giver mulighed for at få nogle af de kollegiale fordele, der er ved en traditionel, fast ansættelse.

Derfor går konkurrencen også i høj grad på, om kontorhotellerne kan give mere end blot de fysiske rammer. Et godt og velfungerende socialt liv bliver i høj grad værdsat.

Men Ib Henrik Rønje fra World Trade Center i Ballerup mener også, at kunderne i højere grad burde se på prisen. Han mener, at den er konkurrencedygtig i forhold til traditionelle lejemål.

»Man overser ofte omkostningerne til administration og er meget optaget af, om lejemålet koster 900, 1.000 eller 1.100 kr. pr. kvm. Men man glemmer de omkostninger, der er sværere at måle – for eksempel hvad receptionisten skal bruge tid på,« siger Ib Henrik Rønje.