Danish Crown ønsker en hurtig brexitaftale

Det er afgørende, at en aftale for transitionsperioden efter brexit falder på plads hurtigst muligt.

Det er afgørende, at en aftale for transitionsperioden efter brexit falder på plads hurtigst muligt.  Fold sammen
Læs mere
Foto: LISELOTTE SABROE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sådan lyder det fra slagterikoncernen Danish Crown, forud for at EU's chefforhandler, Michel Barnier, mandag forventes at få mandat fra EU-ministre til at kaste sig ind i næste runde af brexitforhandlingerne.

Det skriver Børsen.

Den britiske brexitminister, David Davis, forventer en aftale inden for otte uger, og hos Danish Crown er håbet en hurtig afklaring.

»Det er en vigtig brik i det store puslespil, for det giver os vished for, hvor lang tid vi vil have til at tilpasse os til den nye virkelighed,« siger Lars Albertsen, eksportdirektør i Danish Crown, til Børsen.

Slagterikoncernen har slagterier og kødprodukter i henholdsvis Danmark og Storbritannien. Med kun 14 måneder til, at briterne formelt ikke længere er en del af EU, er det afgørende for den danske slagterikoncern at få klarhed over, om produktionen skal omlægges eller kan fortsætte uændret i overgangsperioden, skriver avisen.