Danisco opjusterer forventninger

Forventningerne til 2011/12 og 2013/14 opjusteres, for 2010/2011 er der ingen ændringer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I forbindelse med forhandlinger, som Danisco har haft med tredjepart om et salg, og som er mundet ud i Duponts bud på selskabet, har Danisco fintunet og ændret koncernens langsigtede forventninger.

For indeværende regnskabsår 2010/2011 er der ingen ændringer i forventningerne, mens forventningerne til de følgende to regnskabsår er ændret eller specificeret.

Danisco venter en vækst i de to følgende regnskabsår på 7 pct. organisk. Den langsigtede mål var 5-7 pct. i de tidligere offentliggjorte planer. Forventningerne til EBIT-marginen var 15 pct. Begge er blevet opjusteret. Primært er planerne korrigeret for ændringer i valutakurserne.

"Købstilbuddet forudsætter en gennemsnitlig organisk vækstrate for regnskabsårene 2011/2012 og 2012/2013 på 7 pct. p.a. Derudover indeholder de nævnte interne planer forventninger om en EBIT-margin før Bio Chemical Projects, men efter aktiebaserede udbetalinger og før anvendelse af interne hensættelser til imødegåelse af den almindelige usikkerhed, på 15,9 pct. for regnskabsåret 2012/2013", skriver Danisco.

RB-Børsen