Danfoss udfordrer giganter

Der er mægtige konkurrenter på det marked, hvor Danfoss nu køber sig til en andenplads.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er et stort marked med globale konkurrenter, som Danfoss er på vej til at blive større på. Lykkes det at opkøbe finske Vacon bliver den danske virksomhed næststørst på markedet på frekvensområdet efter svenske ABB, men foran tyske Siemens. De såkaldte frekvensomformere bruges til at styre elektriske motorer, så der bliver sparet energi,

Ifølge fagbladet Ingeniøren voksede markedet for frekvensomformere i fjor med 6,4 procent, og nogle analyser skønner, at det vil nå en størrelse på cirka 125 milliarder kroner i 2019. Hovedparten af markedet går til at styre vekselstrømsmotorer, der blandt andet bliver brugt i kompressorer, kraner, elevatorer, pumper og tørreanlæg.

Indtil nu har svenske ABB været størst efterfulgt af tyske Siemens. Danfoss var treer efterfulgt af Vacon. Resten af markedet var fordelt mellem en række mindre aktører. Danfoss oplyser selv, at opkøbet af Vacon vil sende den danske virksomhed op som næststørst på markedet.