Danfoss-chef frygter grønt vildspor

Hvis Danmark skal have mest mulig grøn omstilling for pengene, skal vi ifølge Danfoss’ koncern-chef Niels B. Christiansen satse mere på energieffektivitet og mindre på vindmøller og solceller.

»Jeg vil være rigtig ked af, hvis et eller andet stort og dyrt projekt omkring vindmøller skal overskygge de mange fornuftige investeringer, man kan lave i grøn omstilling i Danmark.« siger Niels B. Christiansen. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den grønne omstilling er ude af balance i Danmark. Vi lægger for stor vægt på spekulative vindmølleprojekter og for lidt vægt på jordnære løsninger som forbedret energieffektivitet.

Sådan lyder budskabet fra Danfoss’ adm. direktør Niels B. Christiansen, der er bekymret efter den seneste tids offentlige modvind for det grønne Danmark. I denne uge blev landets største havvindmøllepark indviet ved Anholt – en park, der med klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) ord er »exceptionelt dyr«. Niels B. Christiansen frygter nu, at den dårlige samfundsøkonomi i Anholt Havmøllepark skal smitte af på opbakningen til resten af den grønne omstilling.

»Jeg vil være rigtig ked af, hvis et eller andet stort og dyrt projekt omkring vindmøller skal overskygge de mange fornuftige investeringer, man kan lave i grøn omstilling i Danmark. Investeringer, som både skaber arbejdspladser og har en lav tilbagebetalingstid. Men de er blevet skubbet i baggrunden i den her tid, hvor det mest har handlet om, hvem der kunne lave de største og fleste vindmøller hurtigst,« siger Danfoss-direktøren og uddyber:

»Jeg vil gerne råbe vagt i gevær og anspore til, at vi kigger mere nuanceret på den grønne omstilling. Og hvis pengene er lidt mere knappe i en periode, så vil jeg foreslå, at vi drejer en større del af fokus mod jordnære tiltag som energieffektivisering og gør mindre ud af store spekulative projekter.«

Satsning siden 1970erne

Danmark har siden 1970erne satset på energieffektivisering og løsninger som fjernvarme og isolering. Her er Danfoss én virksomhed med en styrkeposition – andre virksomheder er Grundfos, Velux, Rockwool og en lang række underleverandører. Selvfølgelig vil Niels B. Christiansen gerne sælge nogle flere fjernvarmeløsninger, men det danske marked rokker ikke synderligt ved virksomhedens resultat. Og Danfoss producerer faktisk også komponenter til solcelleanlæg, understreger han.

»Selvfølgelig kan man skyde mig i skoene, at jeg bare vil sælge noget mere, men det danske marked fylder kun mellem en og tre procent af vores samlede forretning på det her område. Til gengæld kender jeg markedet indgående, og jeg er glad for, at vi i 1970erne og 80erne har skabt nogle af de her energieffektiviserings-teknologier i Danmark, for det gør, at vi både kan eksportere til udlandet og skabe mange danske arbejdspladser i dag. Den position håber jeg, at vi kan fastholde,« siger han.

Fjernvarme mindre sexet

I bund og grund handler det om at føre de politiske skåltaler ud i livet.

»Jeg taler ikke for, at vi skal skrue helt op for energieffektivisering eller helt ned for sol og vind. Men fokus har været meget skævt i en årrække nu, og det her kan måske være startskuddet til at finde tilbage til en mere fornuftig balance, så vi rent faktisk får mest muligt klima og energi for pengene,« siger Niels B. Christiansen.

Kodeordet er ifølge Danfoss-chefen tilbagebetalingstid. Jo hurtigere »tilbagebetalingstiden« er, jo hurtigere kan man investere i flere grønne initiativer.

»Det er min påstand, at mange jordnære og lidt mindre sexede teknologier inden for energieffektivisering slår vindmøller og solceller på økonomien. Vi skal genfinde en balance, hvor energieffektivisering i en periode fylder lidt mere på bekostning af vedvarende energi. Det vil sikre, at vi kan fortsætte vores rejse mod en grøn omstilling uden at for store udgifter spænder ben for konkurrenceevnen og den folkelige opbakning,« siger Niels B. Christiansen.