Dandrit skifter navn og vil skabe kur mod aids

Biotekselskabet Dandrit ændrer kurs efter flere år med presset økonomi og uro i ledelsen.

Foto: David Leth Williams. Rene Sindlev vil puste nyt liv i Dandrit, som bliver til Enochian.
Læs mere
Fold sammen

Pandora-medstifter René Sindlev forsøger nu at kickstarte Dandrit, der fremover skal hedde Enochian. Enochian har valgt at satse på en kur mod hiv.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Dandrit har tidligere arbejdet forgæves på en kræftvaccine, men har ændret kurs efter René Sindlev fik kontakt med forskeren Serhat Gümrükcü, der ifølge Pandora-medstifteren har opfundet en kur mod hiv og aids.

Kuren skal kunne fjerne virussen fuldstændig og forventes på markedet inden for tre-fire år.

Hiv- og aids-kuren bliver mødt af skepsis fra Jens Lundgren, der er professor på Københavns Universitet.

»Vi har prøvet i 30 år at finde en vaccine, der virker, og det er ikke lykkedes endnu. Der er mange, der har sagt det gennem årene, men det har altid vist sig at være forkert,« siger Jens Lundgren, der er overlæge på Rigshospitalet, til Børsen.