Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Nogle springer ud, andre springer ind.
Den grønlandske kæde Pisiffik er ny på listen, men det skyldes mest, at kæden er sprunget ud af Dagrofa, som har solgt selskabet fra.
Nemlig.com springer til gengæld ind på listen, men det skyldes ikke kun den største omsætningsfremgang i dagligvarehandlen med 29 procent, men at Nemlig.com først nu er begyndt at offentliggøre omsætningstal.
Nemlig.com investerer kraftigt i opbygningen af en onlinebutik, og det koster på bundlinjen. En anden onlinebutik med levering af varer er Aarstiderne. Den økologiske måltidsleverandør viser igen tocifrede vækstrater og har vel at mærke branchens bedste afkast.
Blandt mastodonterne er der stort set status quo, om end Dagrofa igen i år kæmper med Aldi om de ringeste resultater. Begge kæder taber for andet år i træk et stort trecifret millionbeløb.
Dyr krig på elektronik
I 2015 forsvandt Fona som stor landsdækkende kæde. Norske Elkjøp, som ejede 40 procent af Fona, overtog ti butikker på de bedste adresser gennem Elgiganten, som Elkjøp også ejer.
Elgiganten kan glæde sig over at være den stærkeste kæde inden for elektronik i Danmark. Omsætningen stiger en anelse, og kæden holder fast i et trecifret millionoverskud.
Det er til gengæld langt vanskeligere for Power, der betaler en høj pris for at få fodfæste på det danske marked.
Power er også norsk ejet og har gennemført en ændring af forretningsmodellen i Danmark, hvor kæderne Expert og Punkt 1 lukkes ned, mens Power popper op som varehuse på linje med Elgiganten.
Det har imidlertid været dyrt. Power har tabt egenkapitalen, og den norske ejer, Expert, er blevet forsinket med udbygningen af Power-kæden. Det vurderes, at Power først er en god forretning, når der er 12-14 varehuse. I dag har kæden fire.
To selskaber, der sælger varer henholdsvis til små beløb eller til den store pengepung, imponerer med de højeste vækstrater. Zebra, der står bag Flying Tiger-butikkerne, vokser igen i år med over 40 procent. Selskabet bliver kun overgået af Humac, der er sælger alt, hvad der kommer af produkter fra amerikanske Apple.
En enkelt i krise
Kosmetik og hygiejnebind er en kilde til sikker succes. L’Oreál, Estée Lauder og SCA Hygiene leverer igen i år solide afkast, om end væksten er i en rolig udvikling.
For de fleste varige forbrugsgoder kører det også lige efter bogen. Men et enkelt selskab falder igennem.
Gorenje Group har det mere end vanskeligt på det danske hvidevaremarked. Som den eneste i gruppen lander Gorenje med underskud i 2015, og det endda så stort, at egenkapitalen blev negativ.
Moderselskabet Gorenje Gospodinjski Aparati har afgivet erklæring om at yde økonomisk støtte i regnskabsåret 2016, og kapitalen er blevet genetableret ved konvertering af lån fra moderselskabet.
Til gengæld går det bedre for eksklusive mærker som Gaggenau, Bosch, Siemens og Miele. De tre første sælges gennem BSH Hvidevarer, der er vokset med 12 procent, mens Miele tager et spring på fem procent.
Drama i pelshus
Umiddelbart er det svært at se, at Kopenhagen Fur de senere år har været gennem store dramaer på de indre linjer. En af de bedste kunder i Kina blev taget for smugling af skind. Prisen på skind styrtdykkede med 20 procent. Og så blev den direktør, der var udnævnt til at efterfølge den mangeårige adm. direktør Torben Nielsen, fyret, inden han fik sat sig for bordenden.
Men 2015 markerede alligevel en vending i forhold til katastrofeåret 2014, hvor omsætningen styrtdykkede med næsten 40 procent. Selv om Kopenhagen Fur ikke er tilbage på niveau med de bedste år, så steg omsætningen trods alt med 35 procent til næsten 11 mia. kr.
Springet betød, at el- og VVS-grossisten Solar måtte vinke farvel til førstepladsen i kategorien. Solar har til gengæld fået styr på bundlinjen, som atter er i plus. I indeværende år er Solar begyndt at kigge ind i fremtiden med betydelige investeringer i de to digitale platforme, som kan revolutionere byggeindustrien.
Kigger vi længere ned ad listen, popper Pressens Fællesindkøb op med en tårnhøj afkastningsgrad på 71 procent. Fire ansatte står for papirindkøb til de trykte medier, og det har de gjort så godt, at selskabet har et overskud på 50 millioner kroner, som dog udgør en nedgang i forhold til året før.
Dangroup, der leverer IT-udstyr, er kommet sig oven på chokket i 2014, hvor verdensorganisationen FN skar voldsomt i IT-budgetterne. Gennem mange år har Dangroup haft FN som storkunde, og derfor blev budgetbarberingen hård kost for selskabet.
Det kostede nedgang i resultat, omsætning og antal medarbejdere. Men allerede i 2015 kom der atter luft under vingerne. Dangroup voksede med 57 procent, som er det højeste spring i denne branche.
Rene plusser
DLG, der er et af verdens største landbrugsselskaber ejet af landmænd, overraskede sidste år med underskud på bundlinjen.
Grovvareselskabet havde de senere år været gennem en kraftig vækst, men i år skulle der være fokus på bundlinjen, og det gav pote.
Omsætningen er reduceret med ca. fem milliarder kroner, men til gengæld et overskud efter skat, der er en halv milliard kroner bedre end i 2014.
Aller Aqua, der producerer fiskefoder, har efterhånden etableret sig som kategoriens bedst indtjenende selskab. Igen i år leverer Aller Aqua det bedste afkast.
Lige efter følge Sydvestjysk Pelsdyrfoder, som er et andelsselskab, der er ejet af minkfarmerne. Selskabet sørger for foder til 18 procent af alle mink i Danmark. Det svarer til intet mindre end 582.155 tæver.
I den omsætningsmæssige top løber grovvareselskabet Danish Agro stærkt. Gennem opkøb af mange selskaber, blandt andet det tyske Ceravis, er Danish Agro vokset med 18 procent til en omsætning på 28,5 milliarder kroner. På få år er selskabet blevet en mastodont med 80 selskaber i indland og udland, og det har nu etableret sig oppe blandt de 20 største selskaber i Danmark.