DAB: Lind Invest må atter se bestyrelseskandidat trække sig

Der hersker uro inden den ekstraordinære generalforsamling i Danske Andelskassers Bank, DAB, hvor det meget vel kan komme til et kampvalg om pladserne i bankens bestyrelse.

Kim Balle, der var udset som nyt bestyrelsesmedlem af en utilfreds aktionærgruppe bestående af Lind Invest og Farringdon Netherland, har valgt at trække sit kandidatur. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kim Balle, der var udset som nyt bestyrelsesmedlem af en utilfreds aktionærgruppe bestående af Lind Invest og Farringdon Netherland, har valgt at trække sit kandidatur.

Meldingen kommer, efter at en anden af aktionærgruppens fem kandidater, Ole Juul Svendsen, også valgte at trække sig i slutningen af oktober.

Lind Invest beklager i en pressemeddelelse, at Kim Balle alligevel ikke stiller op. Aktionærgruppen har dog et bestyrelseshold på plads, men vil foreløbigt ikke fortælle, hvem der er tale om.

- Af hensyn til de opstillede kandidater har aktionærgruppen indtil videre valgt ikke at offentliggøre navnene på kandidaterne som følge af situationen, hedder det meddelelsen.

DAB's siddende bestyrelse har tidligere signaleret, at de ikke frivilligt har tænkt sig at opgive deres pladser i bestyrelsen. Syv ud af otte af de siddende bestyrelsesmedlemmer er indstillet på genvalg på generalforsamlingen, som vil blive holdt den 5. december.