Dårlige lån kunne have væltet Sydbank

Egenkapitalen var på syv milliarder kroner i 2008, og siden da er der nedskrevet ni milliarder kroner på dårlige lån. Berlingskes finansredaktør vurderer, hvor hårdt ramt Sydbank har været.

Karen Frøsig overtog ansvaret for Sydbank i 2010 - på dønningerne af finanskrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Lene Esthave

Ni milliarder kroner. Så meget har Sydbank i alt nedskrevet på dårlige lån fra krisen brød ud i 2008 og frem til i år. Nu ser der endelig ud til at være ryddet op – og bankens aktiekurs tog da også et spring opad efter aflæggelsen af halvårsregnskabet i onsdag.

Direktionen med Karen Frøsig i spidsen lægger ikke skjul på, at det stadig er fortidens spøgelser fra 00erne, som stadig belaster banken.

Sydbank har på banksprog »svedt tabene ud over en årrække« ved at lade overskuddet år for år æde de store tab. Det efterlader spørgsmålet, om en mere hårdhændet nedskrivningspolitik tidligere i finanskrisen kunne have væltet Sydbank, som vi så det ske med en lang række mindre banker fra 2008 og frem til 2013.

Målt på de rene nøgletal er der næppe tvivl om, at det kunne være gået så galt. For Sydbank havde i 2008 en egenkapital på 7,1 mia. kr. – banken havde ved udgangen af 2008 en såkaldt bufferkapital på fire mia. kroner. Selv, når der tages højde for Sydbanks opkøb, kunne de mange tab i teorien have sendt den i bank-skraldespandsselskabet Finansiel Stabilitet som Roskilde Bank, Amagerbanken og de andre.

Der er en god grund til at nævne den noget forældede beregning. For igen og igen er Sydbanks direktion blevet ydmyget, efter Finanstilsynet i forbindelse med en inspektion i banken har fundet nye store nedskrivninger. Det har slidt hårdt på både aktiekursen og ikke mindst direktionens anseelse.

Senest var den gal 31. januar, da Sydbank offentliggjorde et krav om, at Sydbanks pengetank skulle forøges på grund af følgende lidet flatterende formulering, som Finanstilsynet stod fadder til:

»Forhøjelsen er foranlediget af, at bankens governance ikke blev vurderet acceptabel for en bank af Sydbanks størrelse, og der var ikke taget højde for særlige kreditrisici ved svage engagementer.«

For en bankdirektør svarer det til at være dumpet – ikke mindst i sammenligning med Sydbanks gamle rival Jyske Bank, som stort set altid står pletfrie tilbage efter at have haft besøg af Finanstilsynet.

Spørgsmålet er, om det er rimeligt at kritisere Karen Frøsig for forløbet. Hun kom ind i direktionen i 2008, kort før finanskrisen brød løs, og i 2010 overtog hun de gyldne kæder fra Carsten Andersen – der var kendt som en garvet og risikovillig bankdirektør af den gamle skole. Det var under hans ledelse, at Sydbank lånte ud til de landbrug, investeringskreditter og ejendomme, som efterfølgende kostede så dyrt, at de i princippet kunne have væltet banken.

Carsten Andersen var tilmed kendt for at føre en nedskrivningspolitik, hvor det samme beløb blev nedskrevet kvartal for kvartal. Det svarer til, at man stikker en finger op i luften for at mærke vindretningen frem for at forholde sig til udviklingen på de enkelte engagementer. Det var bankdrift, som man gjorde det i 00erne.

Det måtte Karen Frøsig bruge en del tid på at rydde op efter – og måske har hun endda gemt på nogle af tabene for at sikre bankens overlevelse. Nu har hun så igen understreget, at fortidens spøgelser en gang for alle er ude af banken. Det betyder, at hun får svært ved at holde til det, hvis der igen dukker lig op til overfladen i Sydbank.