Dårlig rådgivning om investeringsfonde koster milliarder

De danske banker opkræver 1,3 mia. kr. i gebyr fra danske investorer for at rådgive om investeringsfonde. Finanstilsynet har undersøgt sagen og konkluderer, at bankerne anbefaler de fonde, de modtager betaling fra - og ikke nødvendigvis de bedste fonde.

Danske kroner. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Børsen mandag.

Beløbet svinger med størrelsen af formuen i foreningerne, men ligger generelt omkring halvanden milliard, som investorer hvert eneste år sender tilbage til banken for den rådgivning, som de fik da foretog deres investering ­ en rådgivning som ifølge Finanstilsynets seneste undersøgelse langtfra er god og varieret nok.

»Når man ser på den enkeltes provision, så virker det måske ikke som meget. Men når man ser, hvor store beløb der er tale om hvert eneste år, så er det slående, hvor væsentlig en indtjening, det er for bankerne det her. Og den rådgivning, man får, ligger kun inden for rammerne af de produkter, der har betalt for at være på hylden,« siger Michael Camphausen, ph.d.-stipendiat i bankret ved Det Juridiske Fakultet og advokat i Nordia Advokatfirma.

LÆS OGSÅ MICHAEL CAMPHAUSENS BLOG

Undersøgelsen fra Finanstilsynet viser, at selvom markedet vrimler med investeringsforeninger, så er det kun de foreninger, der har en betalingsaftale med en bank, der får lov til at være på hylden.

»Samtidig anbefaler alle pengeinstitutterne alene afdelinger fra en til tre investeringsforeninger i deres porteføljeforslag. For de største pengeinstitutters vedkommende blev investeringsforslagene
baseret på kun en investeringsforenings produkter. De foreslåede investeringsforeninger er i alle tilfælde investeringsforeninger, som pengeinstituttet har indgået provisionsaftaler med,« skriver tilsynet i rapporten.

Det vil altså sige, at i Danske Bank bliver kunderne kun tilbudt Danske Invest-fonde, og i Nordea tilbydes man kun Nordea Invest-fonde. Kunderne i de to investeringsforeninger betaler hvert år mere end 800 mio. kr. for at få lov til at være på hylden.

Kunderne betaler altså milliarder hvert år for at blive rådgivet om produkter, der ikke nødvendigvis er de bedste. Men det er helt fair at der betale så store beløb, for pengene går til blandt andet undervisning af rådgivere, så de kan vejlede kunderne rigtigt. Og man skal se det i lyset af, at alene Danske Invest har 150 mia. kr. under forvaltning, forklarer Robert Mikkelstrup, der er investeringsansvarlig i Danske Invest.

Foreningens kunder betaler hvert år ca. en halv milliard til Danske Bank, og Robert Mikkelstrup mener selv, at kunderne får nok for pengene.

»Vi har et meget tæt samarbejde med vores distributører. De er meget oppe på beatet og kender fondsmanagerne. Vi er generelt tilfredse med det vidensniveau, der er blandt rådgiverne. Vi betaler en sats, der er markedskonform, og vi synes også, at vi får noget for pengene,« siger han til Børsen.