Da topchefen sænkede paraderne

Vi lagde et kødben foran ham, viftede med en orange fisk for øjnene af ham og afventede hans reaktion. Gudskelov blev Coop-bossen, Peter Høgsted, siddende.

Sådan så det ud, da Coops topchef, Peter Høgsted, lod tvivlen komme Berlingskes medarbejdere til gode. Foto: Mads Nissen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er (næsten) altid en udfordring at fotografere magtens mænd og kvinder på en måde, så læserne stopper op, studerer billedet. Og husker det.

Måske derfor var fotoseancen på Nimb Terrasse med Coops topchef, Peter Høgsted, en af de begivenheder, der dukkede op i min tankestrøm, da chefen spurgte, hvad jeg egentlig havde bedrevet af spændende erhvervsjournalistik i år – sådan helt subjektivt set?

Jeg kunne have nævnt min debutbog »Pandora - Danmarks vildeste væksteventyr«, som har ædt mange af mine vågne timer i 2014. Jeg kunne også have nævnt Legos armlægning med Greenpeace, der kulminerede med et overraskende Lego-knæfald – eller jeg kunne have nævnt den imponerende historie om, at 2014 også var året, hvor Lego erobrede tronen som verdens største legetøjs­koncern.

Men billederne af Høgsted fortjener at blive vist mindst én gang til. For de minder os om, hvad vores dygtige kollegaer på fotoredaktionen kan, når de får lov at folde sig ud. De kan fotografere, så vi som beskuere bliver ramt af følelser og forundring. De kan bedre end nogen avis­overskrift indramme budskaber, gøre læserne nysgerrige og skabe interesse for de mange ord, som jeg og skrivende kolleger ikke kan få nok af.

Alle topchefer, også Peter Høgsted, er skeptiske, når vi når til spørgsmålet om fotografering. De mener, at det kan overstås på maksimalt ti til 15 minutter. Og gerne hurtigere. De tillægger billedet meget lav journalistisk værdi, og når de endelig siger ja til at komme i vores fotografers hænder, så handler det for cheferne ofte om at fremstå så kontrol­lerede, perfekte og fejlfri, som ingen mennesker kan være.

Helt galt går det, når kommunikations­chefen kommer ind over. Han eller hun er endnu mere forsigtig og kontrollerende.

Det krævede da også en stribe e-mails og flere telefonopkald, før jeg fik overbevist Peter Høgsted om, at det foto, vi oprindeligt havde taget af ham på Roskilde Festival iført blå jeans og sort Wind-breaker, ikke var godt nok til de tre siders historie i søndagsbusiness, som vi planlagde at bringe. Interviewet med Høgsted handlede om, hvordan han med sin uformelle stil ville skyde ny energi, begejstring og et stænk aktivisme ind i den gamle brugsbevægelse. Jeg lovede ham højt og helligt, at billederne ville blive gode, hvis han ville stille op til en lidt speciel fotosession. Heldigvis lod han tvivlen komme mig til gode.

Jeg ringede rundt til flere københavnske restauranter for at få lov til – med meget kort varsel – at gennemføre en fotosession.

»Vi vil gerne skyde nogle billeder, som minder lidt om den scene, hvor Jørgen Leth i filmen »De fem benspænd« sidder midt i Indiens slum og indtager et overdådigt måltid fra et yderst vel­dækket bord. Vi vil bare gøre det lidt vildere. Må vi det hos jer?«

Ideen havde jeg udviklet i samarbejde med fotograf Mads Nissen. Nimb sagde ja, og Mads skyndte sig ned til fiskehandleren for at købe »underlige fisk« og ned til en halalslagter for at købe den største lårbensknogle, de havde. Høgsted var ved at vende om, da han ankom til Nimb og så Mads, knoglen, blodet og en orange fisk, som vi har glemt, hvad hedder.

»Jeg rører altså ikke ved maden,« fik han sagt. Men herefter lod han Mads Nissen gøre det, som han er bedst til. Og sådan kom fotografierne i kassen. Senere på dagen ringede jeg til Peter Høgsted for at høre hans vurdering af fotoseancen.

»Du skylder mig,« sagde han kort.

Siden har han høstet et væld af skulderklap for sit mod. Og herfra kommer også et. Den tilgang til fotosessionen giver respekt på Berlingske. I øvrigt kom interviewet og billederne til at fylde fem sider i Business Søndag.