Overfyldte indkøbsvogne og lange køer ved kasseapparaterne var situationen i mange af landets supermarkeder onsdag aften. For selv om statsminister Mette Frederiksen (S) opfordrede danskerne til ikke at hamstre, så gik det lige modsat.
Flere supermarkeder melder om en uhørt travl onsdag aften, og allerede torsdag morgen var der flere kunder i Rema 1000-butikkerne, end der plejer at være. De store supermarkedskæder opfordrer folk til at handle som de plejer, for så længe vi gør det, er der varer nok til alle.
Del: