Da Ghosn blev gået: Spillet om Renault-Nissan

Er Carlos Ghosn solkongen, der blev forblændet af sin egen legende, eller offer for et komplot i magtspillet om verdens største bilalliance?

Topfoto Carlos Ghosn
Carlos Ghosn, der efter bedragerianklager er afsat som formand og topchef for Renault-Nissan-Mitsubishi-alliancen, ses her i en videooptagelse, der blev vist for pressen 9. april. Heri fastslog han sin uskyld og kaldte anklagerne for et komplot mod ham. Han var leder af bilalliancen i næsten 20 år. I forgrunden ses Ghosns forsvarsadvokat, Junichiro Hironaka. Foto: Franck Robichon/EPA/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Lidt groft skåret tegner der sig to modsatrettede teorier i sagaen om Carlos Ghosns fald fra tinderne i bilalliancen Renault-Nissan: Den ene lyder, at han er solkongen, der blev forblændet af sin egen heltelegende og berigede sig med virksomhedernes midler. Den anden siger, at han er en uskyldig brik i et magtspil, der truer med at sprænge alliancen i stykker.

Mellem de to yderpunkter står en række spørgsmål – om Carlos Ghosns omdømme som en af bilbranchens mest markante ledere, om Nissan-Renaults interne ledelsesstrukturer, om statslig indblanding fra fransk og japansk side og om et japansk retssystem, der over de seneste fem måneder har holdt den 65-årige Ghosn varetægtsfængslet stort set konstant.

I den seneste dramatiske forvikling brugte Carlos Ghosns hustru, Carole Ghosn, påskedagene til i et åbent debatindlæg i Washington Post at opfordre USAs præsident, Donald Trump, til at tage sagen op med sin kollega, Japans premierminister Shinzo Abe, ganske som hun tidligere har bedt Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, om at handle.

Hun udtrykker frygt for sin mands helbred og beskriver en »umenneskelig« behandling i det japanske retsmaskineri samt »grundløse angreb udløst af ambitioner og frygt«.

»Hvad der burde være løst i Nissans bestyrelseslokale er blevet til en kriminel affære,« skriver hun.

Få dage før, 4. april, var parret blevet vækket kl. 6 om morgenen i den lejlighed i Tokyo, hvor de havde opholdt sig under kameraovervågning, siden Carlos Ghosn i marts var blevet løsladt efter over tre måneders fængsling. Lejligheden blev ransaget og Carlos Ghosn atter anholdt i et efterhånden velkendt mønster, hvor nye anklager er dukket op og varetægtsfængslingen gang på gang forlænget.

Forinden havde Ghosn i et mystisk opslag på Twitter svoret at »fortælle sandheden« og indkaldt til et pressemøde, som aldrig nåede at blive holdt. I stedet præsenterede hans advokater en videooptagelse, hvor han fortæller sin side af sagen: At han er uskyldig, at han i 20 år har gjort alt for Nissan, og at anklagerne mod ham bunder i en sammensværgelse.

»Dette er ikke en historie om grådighed og én mands diktatur. Det er en historie om et komplot, om en sammensværgelse, om forrædderi,« fastslår den afsatte Renault-Nissan-chef og peger fingre ad personer i Nissan, der – siger han – for enhver pris har villet dække over egen inkompetence og kæmpe imod en fusion, der skulle knytte Renault og Nissan tættere sammen.

»Jeg har navne,« erklærer Ghosn. Men navnene er redigeret ud. Dem kan vi foreløbig kun gisne om.

De seneste anklager mod Carlos Ghosn om, at han skal have kanaliseret virksomhedsmidler over i sin families private lommer blandt andet til indkøb af en privat luksusyacht, er langt alvorligere end dem, der førte til hans anholdelse 19. november 2018, da han steg af Nissans privatjet i Haneda-lufthavnen i Tokyo efter en af sine utallige forretningsrejser.

Siden har trådene bredt sig, og hvad der begyndte som undersøgelser i Japan har også ført til efterforskning i Frankrig med forviklinger til firmabetalte privatboliger i Brasilien og Libanon, spørgsmål om, hvem der betalte for Ghosns overdådige bryllup på Versailles-slottet i 2016, og hidtil ukendte leasingkontrakter på firmajetfly, der var Renault-Nissan-chefens foretrukne transportmiddel og mistænkes for også at være benyttet til private formål.

På papiret tegner anklagerne et billede af personlig berigelse, som står i skærende kontrast til Carlos Ghosns berømmede omdømme som »Le Cost-killer«, omkostningsslagteren, der reddede Nissan fra konkurs og med effektiv hånd styrede den mægtige tredobbelte alliance mellem Renault, Nissan og Mitsubishi.

I en ekstern ekspertrapport bestilt af Nissan tegner der sig også et billede af en usund magtkoncentration i én mands hænder, en uklar ledelsesstruktur og en »personlighedskult«, der har forhindret et behørigt tilsyn med Ghosns ledelse.

Men hvor fører det altsammen hen andet end til en retssal i Tokyo, hvor sagen tidligst ventes at begynde i september?

Det fører ikke mindst ind i hjertet af Renault-Nissan-alliancen, der i år har 20 års jubilæum og befinder sig i sin største krise, siden Renault i 1999 købte sig ind i Nissan for at redde selskabet fra en truende konkurs.

Siden er det blevet Nissan, der står for den største del af indtjeningen, men det er stadig Renault, der ejermæssigt sidder i førersædet, og det har givet en skæv magtfordeling, som længe ikke har vakt begejstring i Nissan.

Formelt ejer Renault 43 pct. af Nissan, med stemmeret, mens Nissan blot ejer 15 pct. af Renault, uden stemmeret, og da Renault desuden er delvist statsejet, er det et forhold med den franske stat som alt andet end tavs bagsædepassager.

Før anklagerne mod Ghosn kom frem, arbejdede han på en decideret fusion mellem alliancepartnerne. Planer, der øgede uroen i Nissan. Ifølge Ghosn er det denne frygt for at miste »autonomi«, der har fået kræfter i Nissan til at ville skaffe sig af med ham.

Da Carlos Ghosn blev løsladt mod kaution 6. marts 2019 efter at have været varetægtsfængslet i over 100 dage, vakte han uhensigtsmæssigt opsigt ved at være klædt i overalls, maske og kasket. Arkivfoto: Behrouz Mehri/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Avisen Wall Street Journal har tidligere beskrevet dokumenter og kildeudsagn, som peger på, at Nissan-direktører har haft kontakt til Japans erhvervs- og industriministerium og bedt ministeriet »bremse« den franske stat, og der har været skriftlige udvekslinger mellem franske og japanske embedsmænd, som dog alligevel officielt afviser at ville blande sig.

Vel at mærke har Carlos Ghosns efterfølger som Renault-formand, Jean-Dominique Senard, afvist også at træde ind i Ghosns rolle som formand for Nissan. Det ses som udtryk for, at selv om det fra fransk side stadig er en fusion, man ønsker, skal der trædes mere varsomt for ikke at rive alliancen i stykker.

Senard, der ligesom Carlos Ghosn har en fortid i dækproducenten Michelin, tilskrives større diplomatiske evner end Ghosn og opfattes som manden med den nu ret væsentlige opgave at genskabe et tillidsforhold mellem de spændte alliancepartnere. Han er også indsat som formand for en ny, overordnet alliancebestyrelse med de tre topchefer fra Renault, Nissan og Mitsubishi, der skal erstatte det netværk af joint-ventures og fælles udvalg, som har udgjort skelettet i alliancen.

Ved præsentationen af den nye struktur i marts slog de fire hænder på bedste musketervis for symbolsk at indikere en ny samlet front. Tidligere var det Carlos Ghosn, der samlede trådene i egen person ved selv at sidde i spidsen for virvaret af selskabskonstruktioner.

Dette er en »ny begyndelse«, bedyrede Senard.

Renault, Nissan og Mitsubishi prøvede på en pressekonference 12. marts 2019 at varsle en »ny start« via en ny alliancestruktur, der skal bringe dem videre efter Carlos Ghosn-sagen. Fra venstre er det Renaults topchef Thierry Bolloré, Renaults formand Jean-Dominique Senard, Nissans topchef Hiroto Saikawa og Mitsubishis formand og topchef Osamu Masuko. Arkivfoto: Franck Robichon/EPA/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

De kommende måneder vil altså vise, hvor samlet fronten er, og om fronten alligevel kan enes om en fusion, som mange iagttagere skønner afgørende, hvis Renault-Nissan skal kunne klare sig i forhold til skærpede miljøkrav, en rivende teknologisk udvikling i elbiler og selvkørende teknologi samt skarp konkurrence.

I forvejen har Nissan den laveste profitmargen blandt verdens store bilproducenter, og anklagerne mod Ghosn, der kan få et mangeårigt retsligt efterspil, risikerer at kaste lange skygger over bilalliancens fremtid på et problematisk tidspunkt, hvor Nissan også har varslet fald i både indtjeningen og salget.

Lange skygger kan også falde internt i Nissan, hvor de over 4.000 aktionærer, der i begyndelsen af april mødte op til en ekstraordinær generalforsamling, især gerne ville vide, hvorfor resten af ledelsen enten ikke opdagede eller så gennem fingre med alt det, som Carlos Ghosn nu står anklaget for.

Blandt de navne, der er redigeret ud af Ghosns videoforklaring, menes specielt at være Hiroto Saikawa, Nissans topchef, som Ghosn selv i sin tid håndplukkede som sin efterfølger. Han ser ud til at have haft et stadig mere køligt forhold til Renault-Nissan-formanden og var tilsyneladende stærkt imod en fusion.

Med rygter om, at Carlos Ghosn var parat til at fyre ham, kan Saikawa altså have haft sine egne motiver for at ville af med sin gamle mentor.

Imens venter Carlos Ghosn stadig i en isolationscelle i Tokyo. Det japanske retssystem, der har mødt international kritik for såkaldt »gidseljustits«, tillader lange varetægtsfængslinger, der kan virke befordrende for tilståelser. Det har givet Japans strafferetslige system en domfældelsesrate på over 99 pct.

Men Carlos Ghosn fastholder sin uskyld, som han hele tiden har gjort det.