Da Galbo forlod topledelsen i Nordea, var jobtilbuddene i Danmark få. Et opkald fra en headhunter blev starten på en international bestyrelseskarriere

Da Julie Galbo stoppede i koncernledelsen i Nordea, forestillede hun sig, at hun skulle have et nyt job i en stor, dansk virksomhed. Men telefonen ringede ikke. Manglen på tilbud satte i stedet gang i en international bestyrelseskarriere. 

Julie Galbo har tidligere siddet i topledelsen i Nordens største bank, Nordea. I dag er hun professionelt bestyrelsesmedlem med blandt andet to poster i udenlandske storbanker.  Nicoline Kjems-Krognos

I november 2019 blev Julie Galbo kontaktet af en headhunter, som var ved at afsøge markedet for kandidater til bestyrelsen i Norges største bank, DNB.

Galbo var et halvt år forinden trådt ud af koncernledelsen i Nordens største bank, Nordea, hvor hun siden 2017 havde været risikochef og dermed haft det øverste ansvar for risikostyringen.