CSR handler om troværdighed

Handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) kræver fuld gennemsigtighed om samtlige led i produktionskæden og »åbne leverandørlister hele vejen rundt« oven på ulykken i Bangladesh, hvor over 500 tekstilarbejdere mistede livet i et ejendomskompleks, der kollapsede. Foto: Bax Lindhardt Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er selvfølgelig altid kedeligt at nuancere en debat, det gør det svært at forstå. Men det er nu engang sådan, virkeligheden som regel ser ud; nuanceret. Og sådan er det i høj grad også om den etik og den moral, som i stadigt stigende grad spiller ind, når virksomheder gør forretninger med hinanden på kryds og tværs i verden. Det hedder CSR – corporate social responsibility – og hvis man skulle være i tvivl, er CSR kommet for at blive og bliver endnu mere fremtrædende fremover. Problemet er bare, at alle vil have mere og mere CSR, men ingen vil betale for det.

Der bliver sagt frygteligt mange pæne ord, der udfærdiges flotte CSR-kodekser, der kan hænges i glas og ramme i hovedkontoret, men ofte er virkeligheden ude i produktionsleddene i de yderste afkroge af verden helt, helt anderledes.

Efter den tragiske ulykke i Bangladesh, hvor et ejendomskompleks med tekstilfabrikker styrtede sammen og kostede over 500 mennesker livet, er handelsminister Pia Olsen Dyhr (SF) gået i offensiven med et krav om at få fuld gennemsigtighed om samtlige led i produktionskæden i de tilfælde, hvor danske virksomheder er involveret. Det som ministeren kalder »åbne leverandørlister hele vejen rundt«.

Det er svært efter sådan en ulykke ikke at komme med bål og brand og kræve en total holdningsændring. Men hvad mener ministeren med åbne leverandørlister hele vejen rundt? Det er fint nok, at den danske virksomhed afkræves åbenhed om leverandørerne i Kina, Vietnam, Bangladesh osv. Men betyder »hele vejen rundt«, at samtlige de utallige underleverandører til underleverandører, der er i laget under hovedleverandøren, skal listes op? Ja da, vil man sige som dansker, naturligvis. Lidt ligesom i landbruget, hvor forbrugeren præcis får at vide, hvilken gård, der har produceret mælken, og hvilken hønsefarm der har produceret æggene.

Men er det også muligt og troværdigt i virkelighedens globale verden? Hvordan er det, Pia Olsen Dyhr vil gennemføre sin »hele vejen rundt«-åbenhed, og hvad er konsekvensen og straffen for de virksomheder, der ikke vil oplyse om leverandørkæderne? Så ja, initiativet og budskabet fra Pia Olsen Dyhr er fint og godt, men er det også realisérbart?

Ingen tvivl om, at virksomhederne, som det også er det med bestikkelse, korruption og lignende, konstant skal presses til at forbedre forholdene, de opererer under rundt om i verden. De gør det ikke af sig selv. Der skal et vedvarende pres fra forbrugere, politikere, myndigheder og medier til for at forbedre forholdene. Pointen er bare, at man skal passe på med ikke at lulle sig i søvn med alt for store og tomme ord og så tro, at alt bliver godt. Det er en lang, tung og besværlig proces, som også kræver ærlighed og tålmodighed.