Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Corporate Social Responsibility (CSR) er i dag mere end en smart etiket. Fokus på samfundsmæssig ansvarlighed er for mange virksomheder et indsatsområde, hvor man satser på afkast. Måske ikke i traditionel forstand, men virksomheder handler også om andet. Det mener i hvert fald stifteren af og topchefen for danske Siteimprove, Morten Ebbesen. Hans virksomhed står bag et system af automatiske systemer, der kan finde fejl og uhensigtsmæssigheder på virksomhedskunders hjemmesider. Virksomheden er på heftig international vækstkurs, og det er i det lys, at nogle af CSR-elementerne begynder at give pote.
»Vi har arbejdet systematisk med CSR siden 2010. I begyndelsen var det da lidt med skepsis, og jeg greb mig da i at tænke »Hvorfor nu det? Vi betaler vores skat og er imod korruption«, men det går jo gradvist op for én, hvordan ting kan give mening på flere måder,« siger han.
For én ting er, at vide, at man trækker samfundet i den positive retning ved at understøtte projekter, som dem, Siteimprove sender midler efter – der i høj grad handler om bedre vilkår for blinde og synshandicappede. En helt anden ting er, hvordan det kan påvirke ens produkt og renommé.
Ligger i krig
For Siteimprove har som del af sit virke fokus på, hvordan eksempelvis svagtseende oplever virksomheder eller offentlige instansers hjemmesider. Det er med et mantra i baghovedet om, at virksomheden vil gøre internettet tilgængeligt for alle.
Og det fokus er med til at gøre virksomheden Siteimprove attraktiv på en anden måde, forklarer stifteren.
»Når det kommer til at tiltrække de rigtige IT-eksperter, så ligger vi jo i krig med virksomheder som Falcon Social, Trustpilot og mange flere. Og det ikke bare om medarbejdere, der er fra Danmark. Vi vil gerne tiltrække udenlandske eksperter her til hovedkontoret i København og til vores udenlandske datterselskaber. Og her betyder image meget,« siger Morten Ebbesen og tilføjer:
»Når man skal stå og vælge mellem potentielle arbejdsgivere, betyder CSR noget. At en virksomhed vil løfte noget, at den vil forandre noget, giver mening. Det oplever jeg specielt blandt amerikanere. De har en stærk tradition for godtgørende arbejde, og derfor forstår og anerkender de det. Og det tror jeg, kan være noget, der gør, at de vælger os frem for andre.«