Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
En af de største IT-leverandører i Danmark, CSC, får nu sat stolen for døren af Skat.
Store problemer med selvbetjeningssystemet TastSelv Erhverv har betydet, at Skat i utilfredshed med CSC nu rykker en stor IT-ordre frem med et år for at sikre sig mod nye nedbrud.
»CSC havde kontrakt på at drive integrationsplatformen (mellem Skats IT-systemer, red.) frem til 2012, men i lyset af de problemer, vi har oplevet, har vi besluttet at lave udbuddet allerede nu, så det træder i kraft fra 2011. Vi kan ikke leve med, at virksomhederne ikke får den service, de har krav på. Det digitale indberetningssystem er en vigtig del af rygraden i hele vort skattesystem og skal ganske enkelt fungere,« siger departementschef Peter Loft fra Skatteministeriet.
CSC garanterer mod nye nedbrud
Flere virksomheder har i årets løb haft problemer med at indberette skat og moms via TastSelv Erhverv. Derfor har CSC måttet stille til skideballe i Skatteministeriet. Her har CSCs direktion lovet, at indberetningen for 3. kvartal vil forløbe problemfrit.
»Det har været os magtpåliggende at få en garanti for, at TastSelv Erhverv vil køre upåklageligt resten af året. CSCs direktion har i går lovet os, at virksomhederne ikke vil støde på flere IT-vanskeligheder i år med at indberette moms og skat,« siger Peter Loft.
Skat skal i gang med det digitale motorregister, et nyt inddrivelses- og et nyt opkrævningssystem. Alle skal de køre på samme IT-bund som TastSelv Erhverv. Derfor rykkes udbuddet nu frem med et år for at få andre til at byde på opgaven.