CSC meldt til politiet for fusk med udlændinge

Den amerikansk ejede IT-virksomhed bag tinglysningen har ifølge Udlændingeservice givet forkerte oplysninger til myndighederne. Kun toppen af isbjerget, mener IT-fagforbundet PROSA.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

IT-virksomheden bag blandt andet den digitale tinglysning får nu yderligere problemer, efter at Udlændingeservice har politianmeldt CSC til politiet efter mistanke om, at udenlandske ansatte beskæftiges i strid med danske regler, og at myndighederne har fået forkerte oplysninger.
Fagforeningen for IT-professionelle, PROSA, mener, at de fem anmeldte sager kun er toppen af isbjerget.

»Der er flere end 200 lignende sager, hvor CSC har fået opholdstilladelse til de udstationerede på forkert grundlag,« siger forbundssekretær Hanne Lykke Jespersen fra PROSA.

Udlændingeservice har bedt Københavns Politi om at undersøge CSC efter begrundet mistanke om, at CSC under strafansvar har givet Udlændingeservice forkerte oplysninger om arbejds- og lønvilkår for udstationerede indiske IT-specialister i Danmark. Sagen er blevet grundigt afdækket i Danmarks Radios P1 Orientering.

PROSA anmeldte for fire måneder siden CSC til Udlændingeservice, men først da P1 tog sagen op, kom der skred i sagen.

Derfor undrer det forbundssekretæren, at Udlændingeservice reagerer så sent.

Udlændingeservice har ifølge Hanne Lykke Jespersen kontrolleret 38 indiske arbejdsforhold, og i ingen af tilfældende er den skat, som var oplyst fra CSC som baggrund for opholdstilladelsen, blevet betalt.