Cristina Lage bliver ny topchef i Unipension

Unipension har ansat den nuværende direktør i Nordea Invest Cristina Lage som ny administrerende direktør.

Cristina Lage Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hun skal stå i spidsen for 85 medarbejdere, som administrerer cirka 80 milliarder kroner for medlemmerne af Arkitekternes Pensionskasse, MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer og Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger.

- Det er en både kompetent og erfaren kvinde, der om kort tid sætter sig i direktørstolen i Administrationsfællesskabet Unipension og de tre pensionskasser i fællesskabet. Med erfaring fra blandt andet Nordea Invest og Nordea Liv & Pension samt Christiansborg har Cristina Lage de bedste forudsætninger for at varetage medlemmernes interesser, skriver Unipension.

Cristina Lage tiltræder 1. september 2011, og Unipensions nuværende direktør Erik Adolphsen, går på pension fra sin stilling i Unipension cirka 1. oktober 2011.

Unipension er administrationsfællesskab for Arkitekternes Pensionskasse (AP), MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer (MP) samt Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger (PJD). AP, MP og PJD er medlemsejede pensionskasser, som forvalter 80 mia. kr. for cirka 100.000 medlemmer.

Ritzau Finans