Credit Suisse, skæg og blå briller: Spionskandale skader schweizisk bankchef

Tidjane Thiam er topchef for Credit Suisse og er blevet det, man helst ikke skal være i den diskrete schweiziske finansverden: Genstand for sladder og rygter. Hans anstrengelser for at rette op på den schweiziske storbank er blevet overskygget af en skandale om udspionering af en tidligere direktør, med hvem Thiam siges at have haft et både personligt og professionelt opgør. Det begyndte med, at de to blev naboer.

Tidjane Thiam har delt sindene, siden han i 2015 blev topchef for den schweiziske storbank Credit Suisse. Specielt i Schweiz har der været skepsis, og en speget sag om udspionering af en tidligere stjernemedarbejder har belastet både hans og bankens omdømme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Michael Buholzer/AFP/Ritzau Scanpix

Skandalen har alt det, man forbinder mere med en gedigen spændingsfilm end den diskrete schweiziske finansverden: Privatdetektiver, en biljagt gennem Zürichs gader, håndgemæng, ulmende naboskænderier, professionel rivalisering — og et cocktailparty med byens bedre borgerskab, hvor det hele kammede over.

For Tidjane Thiam, topchef i Schweiz’ næststørste bank, Credit Suisse, kan sagen meget vel ende med at være så belastende, at han må gå. Og det på et tidspunkt, hvor han ellers efter tre års hårde omstruktureringer var begyndt at vise resultater.

Foreløbig har fransk-afrikaneren klaret frisag i en advokatundersøgelse af, hvem der i Credit Suisse hyrede privatdetektiver til at skygge den tidligere stjernemedarbejder Iqbal Khan, med hvem Thiam havde haft et både personligt og professionelt opgør. I stedet har bankens driftsdirektør og sikkerhedschef måttet gå af.

Men om Thiam i sidste ende må tage ansvaret for den skade, sagen har voldt på bankens omdømme, står hen i det uvisse.

»Spionskandalen hører hjemme i en John Le Carré-roman, ikke en kedelig schweizisk bank, og ansvaret for den utrolige affære må ligge hos chefen, Tidjane Thiam,« skriver avisen The Telegraphs finanskommentator, Ben Marlow.

Officielt frygtede Credit Suisse, at den fremadstormende Khan ville hive andre stjernefolk med sig, da han i juli forlod banken og skiftede til ærkerivalen UBS. Derfor lod man ham skygge, men Khan opdagede det, forfulgte privatdetektiven i bil gennem Zürich, konfronterede vedkommende – og anmeldte sagen til politiet.

Uofficielt var der allerede i juli ifølge Bloomberg hvisken om, hvorfor Khan forlod banken efter at have ledet afdelingen for formueforvaltning, der har været en hjørnesten i Tidjane Thiams strategi for at vende Credit Suisse i kølvandet på finanskrisen.

Opfattede den 57-årige Thiam den åbenlyst ambitiøse 43-årige Khan som en rival, der stræbte efter hans job? Gik Khan selv over grænsen med sine ambitioner?

Skidt blev forholdet for alvor, da Khan købte naboejendommen til Tidjane Thiams privatbolig i et mondænt område ved Zürich-søens bred og indledte to års omfattende byggerod. Thiam endte med at klage til bestyrelsen, og det samme gjorde Khan efter et skænderi ved et cocktailparty i Thiams bolig i januar, hvor Thiams høje fyrretræer i naboskellet var tændsatsen.

Derefter udviklede også deres professionelle forhold sig til noget, der ifølge Financial Times er beskrevet som »giftigt«.

Tidjane Thiam

»Folk opførte sig, som om jeg var landet i Credit Suisse fra planeten Mars.«


Sagen har forstærket de i forvejen delte meninger om Credit Suisse-chefen, i hvert fald i bankens hjemland, hvor der har været væsentligt større skepsis end den anseelse, som Tidjane Thiam ellers har nydt internationalt.

Fransk-afrikaneren, hvis familie kommer fra Senegal og Elfenbenskysten, blev hyret som topchef i 2015 som en klar outsider efter at have haft topposter i de britiske forsikringsselskaber Aviva og Prudential og gjort international karriere i konsulentfirmaet McKinsey.

Forinden havde han også været omkring en ministerpost i Elfenbenskysten og oplevet at sidde fængslet efter statskuppet i 1999. Altså skilte den 1,93 meter høje afrikaner sig på alle måder ud fra arketypen på en schweizisk bankdirektør.

Og kritikerne mente ikke, at han havde den rette finansprofil til at lede en schweizisk bank, der stod med svære udfordringer. Tilhængerne derimod har tilskrevet ham et sjældent strategisk klarsyn og mod til at træffe hårde beslutninger.

»Folk opførte sig, som om jeg var landet i banken fra planeten Mars,« udtalte han selv sidste år til finansmediet Euromoney om modstanden.

Det var i forbindelse med, at Euromoney udnævnte ham til årets bankmand for at hive Credit Suisse gennem hårde omstruktureringer, der først sidste år gav bonus efter flere års milliardtab.

Men havde han håbet nu at nyde frugten af det hårde arbejde og for alvor overbevise skeptikerne, må han formentlig tro om igen.