CPH Lufthavn har vokseværk

Københavns Lufthavn udvides. Lufthavnen investerer 130 mio. kr. til at opgradere og bygge 700 ekstra kvadratmeter i lufthavnens Terminal 2.

Foto: Jeppe Bjoern Vejloe
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Derudover skal der bygges to ekstra spor på sikkerhedsbåndet. Det fremgår af en pressemeddelelse mandag middag.

- Byggeprojekterne flugter med lufthavnens "Expanding CPH"-strategi om at udbygge i faser, så vi i løbet af de næste to-tre årtier vil kunne håndtere 40 mio. passagerer årligt, siger administrerende direktør Thomas Woldbye i pressemeddelelsen.

Ifølge de seneste tal regner lufthavnen med at runde 25 mio. passagerer inden årets udgang.

- Den succes skal vi have plads til, inden vi når den travle sommer næste år. Derfor investerer vi nu 130 millioner kroner i at udvide Terminal 2 og det centrale security tjek, siger administrerende direktør Thomas Woldbye.

De to nye sikkerhedsspor ventes at stå klar i april 2015. Samtidig er planlægningen af endnu en udbygning i Security med mere plads til passagerne og yderligere fire spor indledt.

Stueetagen i terminalen, hvor passagererne primært opholder sig, skal være klar til sommerens travle trafik, mens kontorlokalerne på de øvrige etager ventes at stå klar til efteråret 2015.