Cowi: Mellemlager for dansk atomaffald vil koste 1,5 milliarder kroner

Selvom det endnu ikke er besluttet, hvem der bliver naboer til et kommende mellemlager for dansk radioaktivt affald, så er der nu kommet et overslag på økonomi, sikkerhed og drift fra Cowi og Dansk Dekommissionering. Rapporten fremlægges i dag, skriver Ingeniøren.

Foto: NIels Ahlmann Olesen.
Læs mere
Fold sammen

I alt er der estimeret en pris på lidt over 1,5 milliarder kr. Det dækker blandt andet de indledende udgifter, bygning og indretning af mellemlager, driftsudgifter samt lønudgifter til 15 ansatte gennem 100 år. Prisen inkluderer også dekommissioneringen af mellemlageret. Det skriver ing.dk.

Driften af lageret vil kræve tre akademiske medarbejdere til blandt andet sikkerhedsvurderinger og forskning, én laborant, tre lager- og konditioneringsmedarbejdere, en kontormedarbejder, en chef, fem vagter samt en ansat til rundvisninger.

Men også ting som ompakning af tromlerne lægger til. Det vil koste ca. 5.000 kr. at ompakke en tromle. Der er op til 1.000 tromler i Risø, som trænger til en ompakning.

Skal væk fra havvand

Mellemlageret skal selvfølgelig placeres et sted, som hverken kan blive oversvømmet ved den nuværende havvandstand eller de kommende 100 år, hvor havvandstanden forventes at stige omkring én meter.

Derudover opregner og estimerer rapporten en række risici som håndteringsuheld, nedbrydning af emballage, brand, flystyrt, meteoritter, terror med videre. Sandsynligheden for, at en affaldsbeholder bliver tabt, er ét uheld pr. 33.333 beholdere, der bliver flyttet.

En ting, der ikke tages hensyn til, er naturkatastrofer. Det er der ikke, fordi man mener, at sandsynligheden for, at Danmark rammes, enten er ubetydeligt lav, eller at konsekvenserne for katastrofen har større konsekvenser end et udslip fra mellemlageret. Det er naturkatastrofer som voldsomme jordskælv, store meteornedslag, istid eller vulkansk aktivitet, der ikke er medregnet.

Slutdepot vil 'kun' koste en tredjedel

Hvis man i stedet for først at anlægge et mellemlager kunne finde et sted til et slutdepot, kunne der spares omkring en én milliard kroner. Mestendels fordi der ikke skal være ansatte i et slutdepot.

Risikoen for en ulykke, hvor et menneske bliver udsat for en bestråling på 1 mSv, er på én ulykke pr 2.000 år ved et mellemlager. Ved et slutlager er risikoen nedsat til en ulykke pr. 5.000 år.

Store mængder affald

Alt i alt vurderer myndighederne, at mellemlageret skal kunne rumme knap 6.000 m3 affald fordelt på de følgende kategorier:

125 stålcontainere på maks. 13 ton/stk.
518 ISO-containere på maks. 23 ton/stk.
4 jumbocontainere på maks. 100 tons/stk.
5.500 210L tromler på maks. 650 kg/stk.
Desuden en del større tromler og enheder til særligt affald.
Herudover vil der løbende komme mere affald til mellemlageret. Det beregnes til ca 2.900 tromler på maks. 650 kg/stk.

Selv om mellemlageret bliver realiseret, er der ifølge rapporten stadig radioaktive materialer, som der ikke er taget stilling til. Således findes der i dag 3.670 ton lavaktivt uranmalm fra det grønlandske Kvanefjeld, og på Risø opbevares ca. 600 m3 tailings fra uranekspeditionerne i 1970'erne og 1980'erne i to bassiner, der er konstrueret af omkring 500 m3 beton.

Skal disse materialer også placeres i mellemlageret, vil prisen stige.