COWI hårdt presset på indtjeningen

På trods af den største omsætning i fem år er rådgivningskoncernen COWI hårdt presset på indtjeningen.

Foto: jan jørgensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Med et driftsoverskud (EBIT) på 132 mio. kr. fik ingeniørkoncernen COWI i 2010 sin laveste indtjening i fem år. Overskudgraden er ligeledes i bund.

Årsagen er bl.a., at det rådgivende firma, der arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden, foretog massive investeringer. Det skete for at øge den fremtidige vækst i udlandet. COWI har investeret et trecifret millionbeløb i et nyt globalt projekt-, ressource-, og økonomistyringssystem.

På trods af den globale økonomiske krise blev 2010 et vækstår for den internationale koncern. Omsætningen steg til 4,5 milliarder kr. fra fire milliarder kr. i 2009. Det var en fremgang på 11,7 procent og den største omsætning i fem år.

Overskudsgraden faldt til 3,0 procent fra 4,8 procent i 2009. I 2006 og 2007 var overskudsgraden henholdsvis 5,7 og 6,0 procent.

"Resultatet er bestemt acceptabelt set i lyset af markedsforholdene og de massive investeringer, vi har foretaget for at geare virksomheden til fremtidig vækst," siger koncernchef Lars-Peter Søbye.

For at sikre COWIs globale ekspansion i de kommende år har COWI i 2010 investeret massivt i forretningen. I 2010 og 2011 udbygger COWI sin globale it infrastruktur, så alle de selskaber, som COWI har opkøbt gennem de seneste år, får en fælles platform. Samtidig er organisationen skåret ned i Danmark, men udvidet i Indien, Sverige, USA og Kina.  Koncernen fik næsten 100 flere medarbejdere i 2010. COWI har cirka 6.000 ansatte.

"Finansiel styrke bliver stadigt mere afgørende i disse år, hvor projekterne vokser i størrelse og kompleksitet. Investeringerne skal derfor medvirke til, at vi fortsat kan byde på de helt store projekter, så vi forbliver blandt de førende i verden inden for f.eks. tunneller og broer, " siger administrerende direktør Lars-Peter Søbye.

I 2010 arbejdede COWI således på en ny fast forbindelse mellem Hong Kong og Kinas fastland. Det er bl.a. to store broer og verdens længste sænketunnel. Firmaet har 15.000 igangværende projekter i 120 forskellige lande