350 mio. kroner har den medlemsejede dagligvarekoncern Coop foreløbig postet i et storstilet bankprojekt, men det er langtfra gået som forventet med resultaterne i banken. Således havde Coop Bank ved udgangen af 2015 blot omkring halvdelen af det antal kunder, som banken ifølge den oprindelige forretningsplan skulle have, indtægterne lå på under en tredjedel af det forventede, og det akkumulerede underskud i banken er løbet op i 216,5 mio. kroner.

Det er tre år siden, at Coop Bank blev oprettet. Det skete, efter at Coops øverste myndighed, det 124 mand store landsråd, gav Coop-formand Lasse Bolander og den øvrige bestyrelse bemyndigelse til at etablere Coop Bank under de rammer, som en fortrolig forretningsplan beskrev.

Berlingske Business er i besiddelse af forretningsplanen fra 2013, der beskriver »konservative antagelser« for banken ti år frem. Antagelsen er blandt andet, at kundeantallet ved udgangen af 2015 er på 114.000, at netto rente- og gebyrindtægterne for 2015 udgør 78,8 mio. kroner, og at årets resultat er et underskud på 6,2 mio. kroner.

Men virkeligheden blev ikke desto mindre en anden. Coop Bank havde ved årsskiftet blot 59.000 kunder, netto rente- og gebyr­indtægterne udgjorde i 2015 blot 23,1 mio. kroner, og årets resultat var et underskud på 51,4 mio. kroner.

Nye initiativer kræver tid

Resultaterne får dog ikke Lasse Bolander til at ryste på hånden, hvad angår bankprojektet.

»Jeg har det sådan med alle nye initiativer, der bliver sat i gang i en virksomhed, at nogle går lige efter planen, nogle går slet ikke, og nogle går langsommere eller helt anderledes end planlagt. Så det kommer ikke som nogen overraskelse for mig, at virkeligheden ikke er som forretningsplanen. Men det tager længere tid at få danskerne til at skifte bank, end vi havde forudset,« siger Lasse Bolander.

På baggrund af forretningsplanen gav landsrådet i 2013 Coop-bestyrelsen bemyndigelse til indledningsvist at skyde 200 mio. kroner i banken og efterfølgende op til 250 mio. kroner i takt med, at banken vokser. Ud over de første 200 mio. kroner har Coop indskudt yderligere 50 mio. kroner i 2014, 50 mio. kroner i 2015 og 50 mio. kroner i 2016. Lasse Bolander vil fortsætte med at skyde penge i banken, så længe der er fremgang at spore.

»Vi holder øje med, om kurven går den rigtige vej. Og gør den dét, så har vi ro i maven. Den dag, det ikke går den rigtige vej, må der være en eller anden form for diskussion om banken, men det er slet ikke det, vi kan se for os,« siger Lasse Bolander.

Coop Bank, der ikke har bankfilialer, men udbydes delvist online og delvist gennem Coops butikker, satte tidligere i år et nyt lån på hylderne, hvor kunderne gebyrfrit kan låne til en rente ned til 5,95 pct.

Ifølge Allan Nørholm, der er adm. direktør i Coop Bank, har lånet for alvor sat gang i bankforretningen.

»Vi har i de første måneder af 2016 bevilget flere lån, end vi gjorde i hele 2015. Så succesen er til at føle på. Samtidig har kvaliteten af de kunder, der har søgt om lån, været betydeligt bedre end forventet. Det betyder, at vi har sagt ja til flere lån, end vi egentlig havde regnet med. Det er rigtigt godt,« siger Allan Nørholm.

Coop Bank kræver ikke pant eller anden sikkerhedsstillelse for lånet. Et sådant usikret lån skulle Coop Bank ifølge forretningsplanen have 10,5 pct. i rente for, men på grund af det generelle lave renteniveau og konkurrencen i banksektoren har Coop Bank valgt at være offensiv og sætte renten ned til 5,95 pct., siger Lasse Bolander.

Omhyggelig kreditvurdering

Allan Nørholm mener ikke, at de mange lån uden sikkerhed vil medføre, at Coop Bank får flere tab end andre banker.

»Vi har en grundig kreditvurdering af vores kunder. Så lån til 5,95 pct. i rente bliver kun givet til dem, der er kreditværdige til at få det. Coop Bank har godt styr på kreditrisici,« siger Allan Nørholm.

Henning N. Jensen, tidligere direktør i FDB/Coop Danmark og nu partner i konsulentfirmaet Pluscon, er uforstående overfor, at Coops bestyrelse fortsætter med årligt at skyde 50 mio. kroner af Coop-medlemmernes penge i et bankprojekt, der ikke er forløbet, som det i sin tid blev præsenteret.

»Da Coop præsenterede deres plan om at drive bank, sagde de, at de havde været pessimistiske for at være sikre. Derfor har Coop et betydeligt forklaringsproblem, især fordi de penge, der bruges til at drive bank, kunne have været bedre anvendt ude i butikkerne. Det er altså mange butikker, man kan modernisere for 50 mio. kroner,« siger Henning N. Jensen.

Kapacitet til både bank og butikker

Ifølge Lasse Bolander er der rigeligt råd til begge dele.

»Det har været vores vurdering hele tiden, at vi kan gøre begge dele. For vi skal selvfølgelig ikke gøre noget i Coop, som hæmmer vores mulighed for at modernisere butikkerne eller være priseffektive. Coop Danmarks resultater er jo ganske fine, så vi vurderer, at vi har masser af økonomisk kapacitet til både at satse på butikker og butiksudvikling og satse på banken,« siger Lasse Bolander.

Han påpeger, at en del af planen er, at Coop Bank skal bruges til at gøre medlemmerne endnu mere loyale, så de lægger flere penge i Coop-butikkerne.

»Vores analyser viser, at de, der er kunder i Coop Bank, er mere loyale i butikkerne. For hvert indkøb, som vi kan få flyttet fra en konkurrent over til os, er der penge at tjene. Så banken tjener også et højere formål end at tjene penge i sig selv,« siger Lasse Bolander.

Det er også nødvendigt, for banken i sig selv er svær at få til at give overskud, mener Lars Krull, seniorforsker med fokus på banker ved Aalborg Universitet.

»Det er min vurdering, at det bliver rigtigt svært at gøre Coop Bank profitabel som bank. Men hvis Coop årligt vil ofre en masse millioner på at have et loyalitetsværktøj, så lad dem om det,« siger han.

Da Coop Bank ikke som øvrige banker har en aktionærkreds, der kræver et afkast, afhænger bankens fremtid af, hvor længe Coop-baglandet vil støtte projektet, siger Henning N. Jensen.

»Coop vil flere år endnu være bagefter deres oprindelige planer, og det var som forudset dengang, at de var alt for optimistiske. Men hvis Coop vil drive bank med tab i mange år, er det deres valg. Hvor længe medlemmerne og butikkerne synes, det er sjovt, er en helt anden sag. Jeg er meget spændt på, hvornår der er nogen, der begynder at stille kritiske spørgsmål internt,« siger Henning N. Jensen.

Berlingske Business har talt med en række personer fra Coops landsråd. Her er stemningen generelt, at de havde håbet på en bedre start for banken, men at de har tillid til ledelsen og tror, at banken går bedre tider i møde.

Den holdning bekræfter Lasse Bolander.

»Det tager længere tid, end vi havde regnet med. Men så længe vi kan se, at kurverne går den rigtige vej, så har vi troen på projektet, og så kører vi på,« siger han.

Coop Bank skulle ifølge forretningsplanen præstere overskud i år første gang, men det kommer ikke til at ske, fastslår Lasse Bolander. »«