Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Sidste år bød på et nyt underskud i millionklassen i Coop Bank, der i næste måned kan fejre tre års fødselsdag.
Banken, som ganske vist har fået flere kunder i 2015, landede i regnskabet på et underskud på 51,4 millioner kroner. Dermed er resultatet end anelse bedre end i 2014, hvor det blev til et minus på 61,9 millioner kroner.
Banken, der blev etableret i maj i 2013, har således haft underskud i dens to regnskabsår. Alligevel er Coop Banks administrerende direktør, Allan Nørholm, godt tilfreds med udviklingen. Han hæfter sig ved, at der i 2015 var 59.000 kunder mod 40.735. En stigning på omkring 50 procent.
»Kundevæksten i Coop Bank vidner om, at der er en helt naturlig plads til os i markedet. Opstarten af banken har som forventet været hårdt arbejde, men nu har vi fået det gennembrud på både kunde- og udlånssiden, som gør, at vi ser lyst på fremtiden,« siger Allan Nørholm i en pressemeddelelse.
Coop Bank lancerede i starten af året en storoffensiv på udlånssiden, der skal gafle flere kunder.
Således skar Coop Bank renten på et forbrugslån til, så den ligger ned til omkring seks procent, og banken kræver hverken gebyrer eller sikkerhed for lånet.
»Vi har oplevet stor interesse og en god modtagelse af det vi kalder Coop Lån, som er blandt Danmarks billigste lån uden sikkerhed,« siger Allan Nørholm.
Netop at øge udlånene bliver det helt store tema for Coop Bank i 2016, fremgår det af 2015-regnskabet.
Coop Bank hører under Coop Amba, der også ejer Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’ Brugsen, Irma og Fakta.